Strandmøllen

XXVIII facturer her udi Landene vel kand indrettes1. Det er der- for naturligt, at Dronning Charlotte Amalie henvender sig til det om Raad angaaende Anlægene paa Frederiksdal,2 og under 23 Maj 1671 afgiver det sin Betænkning3. Hvad nu först Messingværket angaar, „ob sololies an selbigem orthe mit Nutzen zu continuiren“, da fraraader Kollegiet. „Dasz ein Meszing Werck daselbst angeleget werden und sich selbst unterhalten solte, ist inpracticabel“. Men det anbefaler ved Siden af Kornmøllen at anlægge „eine Papier Muhle undt ein Walck Miihle fur den Tuclimachern“. Som vi ovenfor have set, blev der anlagt en Papirmølle, det var den, Hans Heuser bestyrede; endnu 1671 forhandledes der med Hans Baltzer Quell om en Klædemølles Anlæg,4 og 1675 faa Mathias Freude og Augustin Hinrich Skjøde paa et Stykke Jord „udj den gamel diurliauge Langs Ved Liungbye Søe kaldet Wasagger“ til, som det hedder, „det Nye octrojerede Charlagen Farberij ocli Manefacturs bedre befordring och fortsettelse“ 5. Om Messingværket efter Kommercekollegiets Raad blev nedlagt, ligger ikke klart for, men det synes det naturligste. Derfor ophørte Dronningen imidlertid ikke at have en Kob- bel mølle. „Die andere Neuwe Miilile mit den groszen Hammei vedblev at gaa, og her staa vi utvivlsomt overfor Nymølle. I Henrik Møllers Skjøde til Kongen hedder det, at han af hænder Hjortholms Mølle „med alle desz til och Vnderliggende Sluszer oc Manufacturwercker ... Iligemaader Kaaber Møllen nedenfor KrudMøllen [Ørholm ] beliggende«, og 1672 bortforpagter Charlotte Amalie „unser bey Lundtofte in diesem Ampte belegenen Neuen Kupfer- oder Hammer- Muhle‘, ja 1671 kaldes Møllen slet og ret Nymølle6. TCom- 1 Joh. Grundtvig: Medd. fra Rentek.-Ark 1873—1876, S. 20— 21. 2 Sj. Tegn. XXXIX, Fol. 500. » Geh< Ark_ topogr< Saml. Frederiksdal Nr. 49. * Sst. Nr. 9 a—d. ■- Sst. Nr. 10 f. 6 Greh. Ark. topogr. Saml. Hjortholm Nr. 9, Frederiks- dal Nr. 42 a og 50. — Naar det i Hofmans Fundationer (VII, 1761, S. 15) hedder: • „Nye - Mølle er et Kobber- og Messing- Verk, tilhører nu Etatz-Raad Klöcker og Interessenter, har været först anlagt af Povel Badstuber“, er dette altsaa urig- tigt. 1681 faar Lorentz Badstuber den (Frederiksdal Nr. 53), og forst ind i det 18de Aarhundrede faar Povl Badstuber den