Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIX
mercekollegiet fraraadede. som det synes, ikke denne Mølles
Drift, det hedder i dets Erklæring: „Dieses aber erachten
wir allerunterthänigst, dasz das Kleine darunten gelegene
Kupferwerck Zur selbigen Bruch erhalten undt getrieben
werden könne“, og Møllen blev da ogsaa i G-ang. 1699 ud-
gaar der Brev om, at de Kobbervarer, som forarbejdes paa
Dronningens Kobbermølle i Kjøbenhavns Amt, maa omføres
og forhandles overalt i Danmark, og at der heri ligger en
Eneret for Møllen;, ses 1703, da der udgaar et Forbud mod
at omrejse med Kobberarbejde, som ikke er forarbejdet
„paa hendes Maj1 Voris Elskel. Kiere Fru Moders, Enke
Dronningens Kaabermølle lier i Kiöbenhafns Amt'4 x.
Her skal endnu oplyses, at den, hvem Dronningen Char-
lotte Amalie bortforpagtede eller rettere paany forpagtede
Nymølle til 1672, var Henrik Elim, Tidens store Kobber-
smed, der frister til en Monografi. Foruden Nymølle drev
han, som ovenfor nævnt, Brede og Fuglevad; han strakte
Haanden ud efter Strandmøllen (nclfr. S. 40) og havde en
Smedie i Lyngby2 ikke at tale om Kobbermøller baade ved
Helsingør og Vedbæk3.
Den industrielle Monopolpolitik, som vi ovenfor saa en
Prøve paa, medens Frederiksdal hørte under Dronning Char-
lotte Amalie, forandredes næppe, da det efter hendes Død
gik over til Prinsesse Sofie Hedevig4; og ogsaa andensteds
ved Mølleaaen traadte denne Politik frem. 1643 havde Chri-
stian Alkenbrekt faaet Bevilling til „ved dett Vandløb, som
kommer fra vor Krud Mølle och løber forbj Stobmølle“ at
opsætte en Slibe- og Poleremølle, og tre Aar efter forøgede
han dette Anlæg med en Hammermølle „formedelst wand-
falds och dertil tilhørige leiligheds skyld“. Det var navnlig
Høleer og Skjæreknive, som lier gjordes, men Konkurrencen
med Udlandet var vanskelig, og Christian Alkenbrekt havde
( Sj. Reg. LUI, Fol. 83). I Sj. Tegn. XXXIX, Fol. 595 næv-
nes IJymølle 1671. Den Slibe- og Poleremølle, som Jakob
Dreyer anlagde 1643 (ovfr. S. XXVI—XXVII), oprettedes muligvis
ved Nymølle.
2 Sj. Reg. XL, Fol. 263—264; Sj. Tegn. LIV, Fol. 37. 2 Sj.
Reg. XXVIII, Fol. 107. 3 Sj. Reg. XXIII, Fol. 760; XXIV,
112, 184, 427; XXV, 296. 4 Sj. Tegn. LX, Fol. G01.