Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
XXIX mercekollegiet fraraadede. som det synes, ikke denne Mølles Drift, det hedder i dets Erklæring: „Dieses aber erachten wir allerunterthänigst, dasz das Kleine darunten gelegene Kupferwerck Zur selbigen Bruch erhalten undt getrieben werden könne“, og Møllen blev da ogsaa i G-ang. 1699 ud- gaar der Brev om, at de Kobbervarer, som forarbejdes paa Dronningens Kobbermølle i Kjøbenhavns Amt, maa omføres og forhandles overalt i Danmark, og at der heri ligger en Eneret for Møllen;, ses 1703, da der udgaar et Forbud mod at omrejse med Kobberarbejde, som ikke er forarbejdet „paa hendes Maj1 Voris Elskel. Kiere Fru Moders, Enke Dronningens Kaabermølle lier i Kiöbenhafns Amt'4 x. Her skal endnu oplyses, at den, hvem Dronningen Char- lotte Amalie bortforpagtede eller rettere paany forpagtede Nymølle til 1672, var Henrik Elim, Tidens store Kobber- smed, der frister til en Monografi. Foruden Nymølle drev han, som ovenfor nævnt, Brede og Fuglevad; han strakte Haanden ud efter Strandmøllen (nclfr. S. 40) og havde en Smedie i Lyngby2 ikke at tale om Kobbermøller baade ved Helsingør og Vedbæk3. Den industrielle Monopolpolitik, som vi ovenfor saa en Prøve paa, medens Frederiksdal hørte under Dronning Char- lotte Amalie, forandredes næppe, da det efter hendes Død gik over til Prinsesse Sofie Hedevig4; og ogsaa andensteds ved Mølleaaen traadte denne Politik frem. 1643 havde Chri- stian Alkenbrekt faaet Bevilling til „ved dett Vandløb, som kommer fra vor Krud Mølle och løber forbj Stobmølle“ at opsætte en Slibe- og Poleremølle, og tre Aar efter forøgede han dette Anlæg med en Hammermølle „formedelst wand- falds och dertil tilhørige leiligheds skyld“. Det var navnlig Høleer og Skjæreknive, som lier gjordes, men Konkurrencen med Udlandet var vanskelig, og Christian Alkenbrekt havde ( Sj. Reg. LUI, Fol. 83). I Sj. Tegn. XXXIX, Fol. 595 næv- nes IJymølle 1671. Den Slibe- og Poleremølle, som Jakob Dreyer anlagde 1643 (ovfr. S. XXVI—XXVII), oprettedes muligvis ved Nymølle. 2 Sj. Reg. XL, Fol. 263—264; Sj. Tegn. LIV, Fol. 37. 2 Sj. Reg. XXVIII, Fol. 107. 3 Sj. Reg. XXIII, Fol. 760; XXIV, 112, 184, 427; XXV, 296. 4 Sj. Tegn. LX, Fol. G01.