Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXX
ved sin Hammermølle saa ringe Arbejde, „at Hånd maa
opsette sine stiboer och lade Wandet til forgeffesz bortløbbe“.
Han ansøgte da, om at der maatte paabydes en Indførsels-
told, og dette skete, særlig for Sjællands Vedkommende,
under 12 April 16501.
Det her nævnte Anlæg maa være det nuværende Raa-
vad, det laa, hedder det, „noget offer Johan Ettersenz
Walchemølle“ (ndfr. S. 27—28), og Johan Ettersens Mølle
var Strandmøllen j vi staa da hør ved Mølleaåens maaske
interessanteste Fremtoning i Henseende til forsvundne Ti-
ders Industripolitik.
1664 forundte Frederik III Overtöjmester Peter Kalt-
hoff Raavads Mølle til „at oprette en Slib Mølle til Voris
Thöighuses Fonnødenlied saa og en liden Pulver Mølle til
at lade forfærdige, hvis findt Krud, som Vi til Voris egen
fornødenhed Behöffuer“, og han fik ikke alene Træ udvist
„udi næst beliggende Skove“ til Møllens Brug, men Land-
gilden af tre Bøndergaarde i den nu forsvundne Landsby
Stokkerup2. Saaledes var det i det 17de Aarhundrede. og i
det 18de Aarhundrede skjænkede Frederik V Raavaddams
Krudtmølle til „Nicolai Jacob Jessen Vores Cammer-Tiener
og hans Arvinger“ for der „et Filehuggeri med viidere eller
andre deslige for Landet nyttige Vercker og Fabriquer at
anlægge og indrette«. Den nedenfor (S. 137) nævnte David
Rose var Raavads sidste Krudtmester. Jessen blev Justits-
råd, men Fabrikvirksomheden gik kun daarligt; han fik
Understøttelse paa Understøttelse af Statskassen, men lige-
meget hjalp det, og 1765 maatte han opgive sit Bo, og nu
blev Kjøbenhavns Is enkræmm erlav Ejer af Raavad. Det
blev saagodt som. tvungen til at kjøbe det. Isenkræmmernes
Lavsartikler paalagde dem at „se de Varer, de handle med,
her producerede og forarbejdede«, og det blev de mindede
om, de maatte kjøbe Raavaddam, men saa fik de ogsaa de
Jessen givne Privilegier „forøgede og forbedrede«, hvad der
sved til dem selv og sved til Staten, der fik Lov til at ride
1 ndfr. S. 28; Geh. Ark. Aflev. fra dske Kancelli, Registr. 89, S.
123: Fabrikker. Jfr. Sj. Tegn. XXXI, Fol. 117, 297. 2 Rentek.
Expedit.’s Prot. Nr. 7, 1663—1664, S. 515—516, 535 -536; Kbhvns
Amts Regnskab 1666—1667, Fol. 34.