Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
XXX ved sin Hammermølle saa ringe Arbejde, „at Hånd maa opsette sine stiboer och lade Wandet til forgeffesz bortløbbe“. Han ansøgte da, om at der maatte paabydes en Indførsels- told, og dette skete, særlig for Sjællands Vedkommende, under 12 April 16501. Det her nævnte Anlæg maa være det nuværende Raa- vad, det laa, hedder det, „noget offer Johan Ettersenz Walchemølle“ (ndfr. S. 27—28), og Johan Ettersens Mølle var Strandmøllen j vi staa da hør ved Mølleaåens maaske interessanteste Fremtoning i Henseende til forsvundne Ti- ders Industripolitik. 1664 forundte Frederik III Overtöjmester Peter Kalt- hoff Raavads Mølle til „at oprette en Slib Mølle til Voris Thöighuses Fonnødenlied saa og en liden Pulver Mølle til at lade forfærdige, hvis findt Krud, som Vi til Voris egen fornødenhed Behöffuer“, og han fik ikke alene Træ udvist „udi næst beliggende Skove“ til Møllens Brug, men Land- gilden af tre Bøndergaarde i den nu forsvundne Landsby Stokkerup2. Saaledes var det i det 17de Aarhundrede. og i det 18de Aarhundrede skjænkede Frederik V Raavaddams Krudtmølle til „Nicolai Jacob Jessen Vores Cammer-Tiener og hans Arvinger“ for der „et Filehuggeri med viidere eller andre deslige for Landet nyttige Vercker og Fabriquer at anlægge og indrette«. Den nedenfor (S. 137) nævnte David Rose var Raavads sidste Krudtmester. Jessen blev Justits- råd, men Fabrikvirksomheden gik kun daarligt; han fik Understøttelse paa Understøttelse af Statskassen, men lige- meget hjalp det, og 1765 maatte han opgive sit Bo, og nu blev Kjøbenhavns Is enkræmm erlav Ejer af Raavad. Det blev saagodt som. tvungen til at kjøbe det. Isenkræmmernes Lavsartikler paalagde dem at „se de Varer, de handle med, her producerede og forarbejdede«, og det blev de mindede om, de maatte kjøbe Raavaddam, men saa fik de ogsaa de Jessen givne Privilegier „forøgede og forbedrede«, hvad der sved til dem selv og sved til Staten, der fik Lov til at ride 1 ndfr. S. 28; Geh. Ark. Aflev. fra dske Kancelli, Registr. 89, S. 123: Fabrikker. Jfr. Sj. Tegn. XXXI, Fol. 117, 297. 2 Rentek. Expedit.’s Prot. Nr. 7, 1663—1664, S. 515—516, 535 -536; Kbhvns Amts Regnskab 1666—1667, Fol. 34.