Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
XXXI sin Kjæphest, Fremelskelsen af Fabriker og Manufakturer, men til Gjengjæld efterhaanden begravede ikke faa Penge i Isenkræmmernes „Fileværk“ x. Under saadanne Forhold er det af Betydning, at Johan Drewsen den Yngre, hvis Fader Markus Drewsen havde lært Papirmageriet paa Strandmøllen hos sin Broder Johan Drewsen den Ældre (ndfr. S. 126). 1763 kan sige, at hans Virksomhed paa Strandin øllen aldrig havde været „Hans Majestets Casse til Byrcle“ (ndfr. S. 187 jfr. 189). Det lyder næsten utroligt, men er dog efter Alt at domme fuld Sand- hed, ti den middelbare Understøttelse, der laa i Papirtolden,2 Forbud mod Kludes Udførsel o. lign, kan ikke her komme i Betragtning. Til helt ind i dette Aarhundrede fik Strand- møllens Ejere ingen direkte Hjælp af Staten. Först da det i Tyverne gjaldt om at faa forskjellige nye Maskiner her til Landet, en hydraulisk Presse, en Papirmaskine og en Damp- maskine, saa Kammerraad Joh. Chr. Drewsen sig nødt til at søge Laan hos Staten, da det ikke var muligt at faa dem andensteds. Han fik dem (ndfr. S. 264, 272 og 284) og betalte dem tilbage, hvad der den Gang var en Sjældenhed. Ham tilkommer den ufor dunkle de Ære for at have indført den förste hydrauliske Presse saavelsom den förste Papir- maskine her i Danmark, og kan man end ikke sige, at Dampmaskinen paa Strandmøllen var den förste her i Lan- det, saa maa det dog siges, at först paa Strandmøllen blev Danmarks Industri fortrolig med Dampkraften. Det er, som jeg andensteds har vist, Henrik Gerner (f 1787), at den förste Tanke om lier at benytte Dampen som Drivkraft maa tilskrives, men saa langsomt trængte Sagen igjennem, at Sansen for at arbejde med Damp först blev opfostret i dette Aarhundrede paa Strandmøllen3. 1 Nyrop: Raavaddam og det kbhvnske Isenkræmmerlav (Dags-Tele- grafen 1873, Nr. 64 og 65). 2 Skand. Bogtr.-Tid. 1874, S. 40 —42; Nyrop: Meddelelser fra Industriens Omraade, 1876, S. 167 flg., og Bidr. t. d. dske Boghandels Hist. II, S. 174, 227—228. 3 Nyrop: Meddelelser fra Industriens Omraade, S. 162—163, 181. — Naar „Hollænderen", et med de nødvendige Apparater til Kludenes Findeling forsynet Kar, er indført i det danske Pa- pirmageri, kan næppe bestemt paavises. Da Strandmøllen 1693 overleveredes Johan Drewsen den Ældre, var der kun Stampe-