Strandmøllen

XXXII Mølleaaens Historie er interessant; interessant ved de Virksomheder, som dreves ved den, og interessant ved de Personer, som stod i Spidsen for disse. I det 17de Aar- hundrede kan Johan Ettersen, ELønrik Elini og .Kasper Her- bach nævnes, i det 18de Aarhundrede gjör Martin von Do- ckum Lyngby Mølle til et Spigerværk, som dog allerede nedlægges af lians Enke, og Povl Badstuber forener Ølholm og Brede til en större Messingfabrik, men spiller ynkelig Fallit, hvorpaa Ørholm kjøbes af de fra Cronenberg ved Dusseldorf kommende Lesmede Engelbrekt Hartkopf og Jo- han Biertz, medens et Interessentskab, i hvilket det Hem- mertske Navn spiller en væsentlig Rolle, fortsætter Virksom- heden paa Brede, der sluttelig kommer i Hænderne paa Grev Schimmelmann. I dette Aarhundrede træffe vi Eng- lænderne Neltliropp og Harris, der endte paa lignende Maade som Povl Badstuber, og komme dernæst til den Modewegske Virksomhed, der en Tid omfattede baade Brede, Ørnolm, Nymølle og Stampen. Her er en Vrimmel af Navne og en Vrimmel af Interesser, Mølleværkerne skifte Ejere og sam- tidigt Bedrift, kun et danner en Undtagelse, og det er Strandmøllen, som stadig er og bliver —- Drewsens Papirmølle. Det er Momenter til Mølleaaens Historie,1 som her er givet, væsentlig med det for Øje at danne en Ramme om de nedenfor meddelte Aktstykker. Her kunde derfor sluttes, men det vil vistnok være rigtigt at tilföje endnu et Par Be- mærkninger. Navnet Drewsen er ikke bleven paa Strand- møllen. 1844 erobrede det Silkeborg (ndfr. S. 304), og noget senere knyttede det to af Mølleaaens Værker tilsig; værker (ndfr. S. 82, 84), men allerede 1753 har Maglekilde Mølle ved Roskilde baade et „hollandsk" og et Stampe-Værk (S. 175), og det Samme er 1777 Tilfældet med Engelholms Papirmølle, her er et Værk med 16 Stampere (S. 201), men tillige omtales „den saa kaldede Jern Hollænder, hvorpaa Kludene til Papiiret maales“ (S. 202). Naar Strandmøllen fik en Hollænder synes ikke oplyst, men 1763 taler Joh. Drewsen den Yngre om, at han „allerede i nogle Aar har bekostet adskillige Machiner11 (S. 187); er herved mon sigtet til „Hollændere«? — Trods Navnet er det uvist, om dette Redskab er opfundet i Holland (s. Stoppelaar: Het p’apier in de Nederlanden. Middelburg, 1869, S. 119—120). Jfr. C. E. Secher Danske Kirker, Slotte, Herregaarde m. m. (Sjæl- land) S. 22 flg.