Strandmøllen

XXXIII 1853 kjøbte Fabrikejer Chr. Drewsen Ørholm og Nymølle (ndfr. S. 281). Aaens Møller ere i det Hele ikke paa saa mange Hænder nu, som de för have været, og det kan saa- ledes nævnes, at det samlede Ströminteressentskab i 1875 tilkjøbte sig Frederiksdals Mølle. Denne Mølle, der ligesom aabner og lukker for Furesø, har altid spillet en fremtræ- dende Rolle med Hensyn til Mølleaaens Vandforsyning . (ndf. S. 29, 133. 143), og dette er utvivlsomt en medvirkende Grund til, at Interessentskabet har kjøbt den. 1 1860 bleve Ströminteressenterne ved Dom tvungne til at forandre Slusen, der fra Furesøen fører ind til Mølleaaen — den var for dyb — og i 1870 har Staten udtaget Stævning til Ejendoms Erhvervelse over den nævnte Sø1. Vandforholdene give nu som i de svundne Aarhundreder Anledning til Tvist, men afset herfra er Mølleaaen ikke mere Fortidens Møllestrom. Ved Siden af Vandhjulene, der i Kraftudvikling langt over- gaa tidligere Tiders Vandhiul,2 ses höje Dampskorstene, og hvad det gjennem alle nedenfor meddelte Aktstykker som en rød Traad gaaende Suk over den tiltagende Kludemangel angaar,3 da er det muligvis ved at forsvinde. Udlandets Anven- delse af Træstof til Papirfabrikation har fundet Indgang lier.4 Mølleaaen spiller ubestrideligt en fremtrædende Rolle i den danske Industrihistorie, og imellem dens Fabriker ind- 1 Höjesterets-Tid. 1859, S. 853—858; Berl. Tid. for 23 Febr. 1870. Om andre Retssager angaaende Forhold ved Mølleaaen kan se« Jur. Tidsskr. XXXVII, 1840, S. 304—314 (Broerne ved JØrholm og Nymølle) og Ugeskr. f. Retsv. 1873, S. 532—534 (Landdan- nelse i Aaen ved Lyngbymølle). 2 Berl. Tid. 1841, Nr. 57 og 58; Kvberetn. fra Industrif. II, 1842, S. 70—72. 3 Ogsaa i andre Lande var der Mangel paa Klude. I Tyskland fører det til Forsøg med at gjöre Papir af alle mulige Stoffer (J. Chr. Schäffer: Versuche ohne alle Lumpen Papier zu machen I—II, Regenburg 1765; Id.: Neue Versuche des Pflansenreich zum Papiermaclien zu gebrauchen, I—III, Regenburg, 1766—67); i Sverige til Love, der paabyde Kludesamling i Husene under Mulkt (Borgervennen VI, 1794, S. 105—106). Her i Landet henvendte Joh. Chr. Drew- sen sig til Gejstligheden for ved dens Hjælp at indvirke paa Landbefolkningen (ndfr. 251). — 1 Skand. Bogtr. Tid. 1874, S. 115 har jeg samlet nogle Bestemmelser om Kludesamling her i Landet i dette Aarhundrede. 4 Skand. Bogtr, Tid. 1873, S. 1—2; Industries Maanedsskr. 1875, S. 29; 1876, S. 35.