Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid
Forfatter: N. Nicolaysen
År: 1882
Forlag: Carl C. Werner & Co's Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 127
UDK: 745.5(481)
Udgivet af Foreningen Til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring.
Medfølger Foreningens Aarsberetning for 1881
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 24 —
endnu forefandtes endel udenlandske sager, som Aasmund skulde
have hjembragt fra sin reise, saaledes flere, dog ei sammenhæn-
gende, stykker af lerredstapeter med malerier i limfarver, hvorpaa
blandt andet saaes St. Jørgen i kamp med dragen, nederlandske
vaabener og forskjellige scener af personer med dragt fra omtrent
15'60—1580; endvidere fandtes der en trykt vise fra ca. 1570 paa
plattysk eller hollandsk sprog, en sabel, en dolk, en stor kniv, en
slidre med kniv og gaffel samt et pilekogger, alt ligeledes af uden-
landsk arbeide, og, som det syntes, fra tiden omkring 1580.
Loftet mangler, som det vil sees (flg. 1), øverst i den ene
gavl nogle planker, og nedenfor paa samme side er alle de smaa
støtter eller balustre nu borte, som buerne maa have havt her
ligesaavel som paa langsiden (flg. 2, i større maalestok flg. 4);
ellers er bygningen vel ved magt. Den har en usedvanlig haand-
fast karakter ved sit svære tømmer, men er uden forsiringer und-
tagen paa dørenes beslag (flg. 7) og deres ualmindelig store bete-
skier (flg. 2, i stor maalestok flg. 6), hvor vi forresten træffe det
samme mønster som ellers ofte i Sætersdalen. Derimod er det
noget enestaaende, at svalgangens vægge ei ere lodrette men
indadskraanende (fig. I, 2, 3); ligeledes, at klosetet, hvis blotte
tilværelse nu vækker bygdens største forundring, ikke som ellers
i gamle lofter (jfr. s. 19 ved Stave og Roldstad) er anbragt i
enden af svalgangen men midt paa dennes ene side i et karnap
(se x fig. i, 3 og 5), i lighed med hvad der kan sees i middel-
alderske stenbygninger f. ex. i taarnet paa Bergenhus. Endelig
er ogsaa indretningen af underste stokverk forskjellig fra andre
lignende lofter, idet vi her (flg. 5) indenfor rummet a træffe senge
og i to forskjellige høider over hinanden (b, c) samt desuden et
tømret rum (skjulested?), hvortil der kun er adgang gjennem øverste
stokverks gulv.
Paa grund af det anførte bliver det sandsynligt nok, at dette
loft tilhører slutningen af det 16de hundredaar, og ialfald er byg-
ningen den ældste af dette slags i Sætersdalen.