ForsideBøgerKunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

Forfatter: N. Nicolaysen

År: 1882

Forlag: Carl C. Werner & Co's Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 127

UDK: 745.5(481)

Udgivet af Foreningen Til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring.

Medfølger Foreningens Aarsberetning for 1881

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
 — 24 — endnu forefandtes endel udenlandske sager, som Aasmund skulde have hjembragt fra sin reise, saaledes flere, dog ei sammenhæn- gende, stykker af lerredstapeter med malerier i limfarver, hvorpaa blandt andet saaes St. Jørgen i kamp med dragen, nederlandske vaabener og forskjellige scener af personer med dragt fra omtrent 15'60—1580; endvidere fandtes der en trykt vise fra ca. 1570 paa plattysk eller hollandsk sprog, en sabel, en dolk, en stor kniv, en slidre med kniv og gaffel samt et pilekogger, alt ligeledes af uden- landsk arbeide, og, som det syntes, fra tiden omkring 1580. Loftet mangler, som det vil sees (flg. 1), øverst i den ene gavl nogle planker, og nedenfor paa samme side er alle de smaa støtter eller balustre nu borte, som buerne maa have havt her ligesaavel som paa langsiden (flg. 2, i større maalestok flg. 4); ellers er bygningen vel ved magt. Den har en usedvanlig haand- fast karakter ved sit svære tømmer, men er uden forsiringer und- tagen paa dørenes beslag (flg. 7) og deres ualmindelig store bete- skier (flg. 2, i stor maalestok flg. 6), hvor vi forresten træffe det samme mønster som ellers ofte i Sætersdalen. Derimod er det noget enestaaende, at svalgangens vægge ei ere lodrette men indadskraanende (fig. I, 2, 3); ligeledes, at klosetet, hvis blotte tilværelse nu vækker bygdens største forundring, ikke som ellers i gamle lofter (jfr. s. 19 ved Stave og Roldstad) er anbragt i enden af svalgangen men midt paa dennes ene side i et karnap (se x fig. i, 3 og 5), i lighed med hvad der kan sees i middel- alderske stenbygninger f. ex. i taarnet paa Bergenhus. Endelig er ogsaa indretningen af underste stokverk forskjellig fra andre lignende lofter, idet vi her (flg. 5) indenfor rummet a træffe senge og i to forskjellige høider over hinanden (b, c) samt desuden et tømret rum (skjulested?), hvortil der kun er adgang gjennem øverste stokverks gulv. Paa grund af det anførte bliver det sandsynligt nok, at dette loft tilhører slutningen af det 16de hundredaar, og ialfald er byg- ningen den ældste af dette slags i Sætersdalen.