Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

en ældre tids mærker, idet aabningens høide er ringe, kun fod, medens tærskelen er il tommer høi. Som det saaes af en slitse ved dørens ene side, har der oprindelig været trælaas («bjørnelaas»). Paa grund af, hvad ovenfor er sagt, maa det sikkert antages, at dette loft'er ældre end reformationen. Dog gjør det i sin helhed indtryk af at være yngre end Finneloftet, skjønt det vistnok kan hidrøre fra det 14de hundredaar. gamle skik udvendig og fører op til svalgangen, der paa langsiderne stanser et stykke fra vinduerne for ikke at tage lyset bort. Sval- gangen har som sedvanlig stavkonstruktion med sviller, stavlægjer og lodrette planker, hvorimod standerne er firkantede. Af forsi- ringer sees kun nogle udskjæriuger paa standerne (i større maale- stok fig. 6) samt paa torvvolen over vinduet (fig. 1, i større maale- stok fig. 3) og i underkanten af vindskierne (fig. 2). Det er tydeligt nok, at bygningen ei er fra middelalderen. Herfor taler og, at stokverkenes ydervægge ikke, som det synes dengang hos os, indtage samme plan, men at det øverste stokverk er noget videre end det underste. Hvad endelig peisen angaar, kan den muligt være tilkommet senere, da det ved at sammenholde fig. 5 og 7 vil sees, at skorstenspiben ’ikke gaar ned i underste stok- verk, men hviler paa dettes mellemvæg og nogle af det øverstes gulvaaser. Er peisen samtidig med bygningen, kan denne neppe under nogen omstændighed skrive sig fra tiden før det 17de hun- dredaar. Men selv om skorstenspiben sættes ud af betragtning, tør huset i sig selv paa grund af sin karakter ikke sættes ældre end ca. 1650—1700. Pl. XV111 gjengiver et stabur paa FIGJAN, som ved sine forhold og sit udstyr fremstiller en mønstergyldig type for det slags bygninger. Som grundplanen af 2det stokverk viser (fig. 7), er dette bestemt til soverum. Selve sengen (fig. 5) frembyder ogsaa en vis sirlighed i opstandernes, profiler (fig. 6) og toprosetter, de sidste af lighed med de paa manglebretter forekommende mønstre. I det ydre (fig. 1 og 2) sees ogsaa profilering saavel paa de smaa balustre i 2det stokverks aabninger (fig. 8) som paa de runde hjørne- støtter (fig. 9), og ligeledes er de firkantede vægstandere rigt for- sirede (fig. 4). Vi træffe ogsaa godt smedarbeide paa indgangsdøren baade ved haandtaget (fig. 10) og i hængselbeslaget (fig. 3). Men naar bladformerne i dette sammenlignes med dem, som træffes i dørbeslaget (fig. Il) paa et gsmmelt loft paa den nærliggende gaärd Alfstad :— hvilket ellers er uden interesse —, vil det sees, at den her omhandlede bygning staar tilbage for og maa være adskilligt yngre end Alfstadloftet, der vistnok tilhører middel- alderen. Endelig kan ved fig. 2 fremhæves,' at vi ogsaa her træffe den ejendommelighed, som efter hvad foran er udtalt kun træffes i Numedal (pl. XX), at taget i gavlsiderne ligesom paa japanske huse skraaner udad. Sandsynligvis maa bygningen være opført mellem 1650 og 1700. PI. L,. Det loft eller stabur, hvori disse to døre (fig. 1 og 3) forefindes, er ellers uden interesse. Derimod frembyde dørenes indfatninger et nyt exempel paa den dygtighed i haandarbeide, hvormed theledølen er udrustet. Dette 'gjelder ogsaa jernbeslagene men i overvejende grad beteskiernes udskjæringer (fig. I, i stor !« maalestok fig. 2), som antagelig nærmest maa henføres til tiden paa grænsen mellem det 17de og 18de hundredaar. PI. X.P1X. Medens den gamle bygningsskik i sine væsent- lige træk har havt et hjem ogsaa i Valders, forefindes her nu, saavidt vides, kun én verdslig bygning, som ved udstyr og arbeide frembyder synderlig interesse. Dette er det gamle loft paa HANDE. Som noget nyt træffe vi her under huset en kjælder (fig. 4), hvor- til adgangen som sedvanlig er gjennem en luge i gulvet i underste stokverk (fig. 7). Dette er ogsaa som sedvanlig delt i to lige store mørke rum uden indbyrdes forbindelse og med hver sin dør paa bygningens langside. Det sidste gjælder ligeledes øverste stokverk (fig. 5), hvor de ulige store rum har aabent loft og det største tillige bænk langs de to vægge samt smaa blyvinduer høit oppe (fig. 1) og peis i det ene hjørne (jfr. fig. 4). Byg- ningen er dækket med torvtag, som hviler paa sperrer og disse igjen paa en svær mønsaas. Trappen (fig. 1, 5) ligger efter den PI. LI. Til loftet paa RØINESTAD knytter sig et sagn II om den saakaldte «vonde Aasmund», som jeg hørte i 1862 af en af hans slægt, der da endnu eiede gaarden. Aasmund skulde have deltaget i Tyskland i «den lange krig», og da han efter syv aars fraværelse kom tilbage, mødte han sin kjæreste, som drog til kirken I for at vies til en anden. Han rev hende ud af brudefølget og flygtede op paa heien, og her holdt de sig nogen tid, indtil de tog bolig paa hans gaard, hvor han havde bygget eller da byggede loftet. Imidlertid skulde Aasmund, sandsynlig i slagsmaal, have dræbt fire mennesker, og bygdens folk omringede derfor loftet for at gribe ham. Men efterat han fra svalen havde skudt flere med sin bue, vovede de andre ikke at komme ham nær, og siden levede han der til sin død. Saaledes lyder fortællingen, og hvis den er sand, maatte der vel ved den «lange krig» gjættes paa tretiaarskrigen eller maaske snarest den nederlandske frihedskrig. II For det sidste kunde det tale, at der i loftet, da jeg var der,