Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

1. DØBEFONTER. iQ^Uørend kristendommen blev grundlagt i Norge, hengik, som be- ^ö^kjendt, noget Over de første tusend aar af vor tidsregning. Men i disse mange aar havde der lidt efter lidt vist sig flere forandrin- ger i de kirkelige skikke og navnlig med hensyn til daaben. I førstningen var daabshandlingen ikke knyttet til noget be- stemt sted. Man døbte, hvor der gaves vand, helst i Jordan, og som forholdene kunde føre det med sig, i privathuse, fængsler eller hvorsomhelst. Senere indrettedes egne bassiner (piscina) af sten, omgivne med som oftest runde eller aattekantede bygninger, hvoraf der dog i regelen kun fandtes en i hvert biskopsdømme og nær domkirken. Disse saakaldte baptisterier bleve almindelige i det 5te og 6te hundredaar, og i deres bassiner udførtes da daaben ved neddukning, men kun til visse tider og alene af biskopen. Da senere de bestemte daabstider ikke længer overholdtes og bi- skopens forret faldt bort, samtidig med at i regelen kun børn døb- tes, gik daabshandlingen over til sognekirkerne og deres prester. Selve daaben foretoges nu ikke mere, som tilforn, udelukkende ved neddukning men ogsaa ved overøsning, og saaledes fremkom i det 9de hundredaar en fritstaaende vandbeholder eller døbefont (fons baptismalis). I dennes bækken fik da daabsbarnet sin plads i opreist stilling, saaledes som det kan sees paa en gravplade af messing og i et alterskab, der begge tilhøre vort universitets sam- ling og ere af udenlandsk arbeide, den første fra begyndelsen af det 14de hundredaar, det sidste fra samme hundredaars slut- ning. Fonten blev i regelen sat paa kirkens nordside eller kvindesiden og altid i den vestre ende nær indgangen, hvor- ved paa en symbolsk maade betegnedes, at barnet først gjennem daaben blev et lem af menigheden. Ifølge de vedtagne bestem- melser maatte fonten være af sten eller metal (messing eller bronse), og fra bækkenets bund var der en gjennemgaaende aabning med prop øverst, saa at, naar denne toges op, kunde det brugte vand med lethed løbe ned i jorden og karret behørig renses. Paa dette punkt stod daabsskikken, da kristendommen blev indført hos os. Selvfølgelig døbte (skira) man ogsaa her i først- ningen, hvor der fandtes vand, indtil man fik kirkebygninger; men fra den tid af blev daabshandlingen, uden at egne baptisterier kjendes, strax knyttet til sognekirken og udført af dens prest i en døbefont (funtr. skirnarbrunnr, skirnarsår, vatnsteinn). Denne fik udentvil ogsaa hos os altid sin faste plads i kirkens vestende; i hvert fald var dette tilfældet indtil vort hundredaar i Hoperstad og Stiklestad kirker og er det endnu, saavidt vides, i Silgjord kirke; i Vernes kirke synes der endog at have været et eget daabskapel i vestenden under taarnet. Selve fonten var, som det fremgaar af navnet vatnsteinn, vistnok altid af sten; der kjendes i alle fald ingen af metal, og heller ikke med sikkerhed nogen af træ fra middelalderen. Fonten var ogsaa her indrettet paa samme maade, som oven bemerket, og ligesom der andensteds i senere tid ud- gaves bestemmelser om fontens renholdelse og forsyning med laag, saaledes blev det ogsaa hos os i erkebiskop Jørunds statut af 1290 paalagt sognepresterne at holde sine fonter rene, og i erkebiskop Eilifs statut af 1320 tilføjes, at de skulde være tætte og dækkede med laag. Vi have endnu 4 saadanne laag, der ere af træ, keg- leformede, øverst afsluttede med en knop eller et hoved og for- synede med to jernringe for at tjene som hanke ved laagets af- løftning. Trende af dem (i Ulnes kirke i Valders, Urnes kirke i Sogn og i Bergens museum fra samme kirke) ere glatte eller belagte med spaan som et tag; det fjerde (i den gamle Hedals kirke i Valders) er derimod prydet med rige udskjæringer i ro- mansk stil og styrket i sine tre sammenføjninger med paålagte lister i form af baandslyngninger, der ende i et dragehoved nede ved laagets rand. Ligesom andensteds, saaledes blev fonten ogsaa 1 _ hos os udentvil først paa reformationstiden flyttet til østenden af ! skibet eller op i koret. Omtrent samtidig indskrænkedes overøs- ningen af daabsbarnet til dets hoved, hvorved fontens store bæk- ken blev overflødigt. Det afløstes derfor af et metalfad, som hvi- lede paa fontens kanter og saaledes tillige erstattede laaget, hvorfor dette faldt bort. Det ældste fad af det omtalte slags, som nu kjendes, er i Herø kirke paa Søndmøre, hvortil det ifølge indskrif- j ten blev skjænket 1572 af raadmand Kort Pil i Bergen. Indtil for noget over en menneskealder siden fandtes 91 stenfon- 2 ter bevarede hos os fra middelalderen. Nu . er der 89 tilbage. I Af disse ere 7 (deraf pl. II no. 2) i privatmænds eje, 6 (deraf pi. I no. 4, II no. 3, III no. 5) i universitetets samling og 9 (deraf pi. i V no. 4 og 5) i Bergens museum. Følgelig er der nu kun levnet 67 gamle stenfonter i kirker, alle paa landet undtagen en (pl. IV no. 8). Men da der i middelalderen med et rundt tal engang fandtes mindst 900 kirker med hver sin døbefont, kan der spøres, hvor alle de øvrige fonter ere bievne af. En del er vel forkommet under brugen, en anden del sandsynligvis ved de mange brande, som have overgaaet især bykirkerne; en stor del er formodentlig udfejet paa reformationstiden, fordi de vare brugte under pavedømmet eller fordi kirkerne bleve nedlagte; men en del, og maaske ikke den mindste, er vistnok forsvundet ved den mangel paa sans for god kirke- skik, som har vist sig fra det 18de hundredaar og ind i vore dage. Istedenfor at holde de gamle fonter ved hævd, som ærværdige minder fra kirkens ældre dage, som de, hvori saa mange slegter af landets befolkning havde modtaget daaben, og som interessante vidner om fortidens kunstfærdighed, dens former og forsiringer, passede man ofte ledigheden til at blive dem kvit saa snart som muligt, sandsynligvis fordi de i vedkommendes øjne ikke vare fine nok. Naar kirken undergik en større istandsættelse eller om- byttedes med en ny, blev derfor ikke sjelden den gamle font sim- pelt hen kastet ud eller solgt som andet skrab for nogle faa skilling. Senere kunde man da træffe disse fonter anvendte paa en med deres oprindelige bestemmelse meget forskjellig maade, i bedste fald som vandkar, men ogsaa som mortere i kjøkkener, ja endog som svinetrug. Og om de ogsaa beholdtes i den nye kirke, fik de ofte kun staa som paa naade, efterat de vare oversmurte med oljemaling eller — forunderligt nok — omgivne med et hylster af hvid kaliko. I de udkastedes sted anskaffedes da nye fonter af træ, sammensatte som andet snedkerarbeide med fyldinger og listverk, næsten i form af vaskerservanter eller syborde paa tynde skjælvende ben, undertiden endog som en gammelromersk trefod, alt i rokokostil med malede og forgyldte snirkler. Trods deres usselhed og fuldstændige mangel paa den haandfasthed, som skulde give fonten dens rette karakter, er der dog i deres I form endnu et udtryk for vandbeholderen. Men værst vare- de j balanse ophængte kolossale daabsengler, som i slutningen af forrige hundredaar indkom fra Tydskland over Danmark, dog kun til bykirker. Thi selv om hele det med deres brug forbundne gjøgleverk lades ud af betragtning, saa er dog hovedtingen ved en font, den faststaaende vandbeholder, her aldeles forsvunden. Det sidste kan vistnok ogsaa med grund anføres mod de efter Thorvaldsens exempel i nyeste tid fremkomne «daabsfigurer>>. Af de bevarede 89 stenfonter ere 44 afbildede paa pl. I —Vi (hvorfra dog undtages pl. Ill no. 6—8) med angivelse af, hvilke kirker de tilhøre eller have tilhørt, og i’den orden, som kirkernes beliggenhed tilsiger. Der staar følgelig 41 tilbage, men af disse er endel uden synderlig interesse, og 12 eller flere af dem have typisk lighed med en eller anden af de afbildede. Saaledes ere fonterne ,i Rakkestad, Skipthvet, Nesodden, Sørum og Skedsmo kirker meget lige den i Aas kirke (pl. I no. 5); Thrykstads ligner Enebaks (pi. I no. 7); Ullensakers minder sterkt om Vaages (pl. II no. i); Reinlids og Foldebos ligeledes om Garmos og Røens (pl. II no. 3 og 5)i Borgunds og flere have samme simple form som Stedjes (pl. VI no._ 1), og endelig kan fonten fra Urnes kirke Og en anden (i privat mands eje) fra Nes kirke i Lyster stilles ved siden af Fits (pl. V no. 6). Paa 6 nær (pl. II no. 5, IV no. 6, V 110 1 og 4, VI no. I og4), j som mangle et eller andet større stykke, ere de øvrige fuldstændig bevarede, ihvorvel forsiringerne paa nogle af dem (pl. I no. 7, II no. 9, V no. 4) have tabt sin tydelighed ved forvitring eller anden skade. Kun en (pl. II no. 8) er af marmor, flere derimod af granit eller anden haard stenart, men de allerfleste af den let bearbeide- lige klebersten.