Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

Naar undtages den fra formens side noget enestaaende font i Stavangers domkirke (pl. IV no. 8), kunne de øvrige hovedsagelig deles i to klasser. Den ene klasse omfatter dem, som bestaa væsentlig af en eneste blok med hovedform som en terning, et prisma eller en cylinder (pl. II no. 9, III no. 3—5, IV no. 5, VI no. 3 og 4) og uden synderlig ledføjning, undtagen at der paa en viser sig dannelsen af en skaal (VI no. 4) og paa en anden et fodstykke (pl. Ill no. 4). Alle disse maa ansees for de ældste. I den anden klasse staa de øvrige, som paa en mere eller mindre gjennemført maade vise formen af en pokal, undtagelsvis firkantet pl. VI no. 1), eller kalk, saaledes at de bestaa af 3 dele: fod, mellemstykke og skaal. Efter stilen sees mindretallet (pl. II no. 6, III no. 1, IV no. r—3 og 8, V no. 5 og 6) at tilhøre den gotiske periode og navnlig tidsrummet fra ca. 1250—1350. Alle de øvrige ere romanske og kunne saaledes vistnok antages for ældre end ca. 1250, medens flere af dem endog maa henføres til det 12te hundredaar. De fleste (pl. I no. 1—9, II no. 1—5 og 7, III no. 2) fra den romanske tid ere forsirede med de for denne stilperiode ejendommelige ornamenter; enkelte (pl. II no. 9, III no. 2, V no. 4) have fremstillinger af mennesker eller, mestendels fantastiske, dyr. Disse grupper kunne neppe antages at sigte til nogen bestemt begivenhed eller fortælling, hvorimod de vistnok have en almindelig symbolsk betydning, saaledes at de menneskelige figurer og navnlig de geistlige staa som beskyttere af fonten og dens øjemed mod de onde magter i skikkelse af vilde skadedyr. Figurernes kostym og navnlig biskopernes lave hovedbedækning eller mitra (pl. II no. 9 c, d, V no. 4 d) og det lange trekantede skjold med afrundede hjørner øverst (pl. II no. 9 d) vise hen til det 12te hundredaar, saa at disse fonter ogsaa paa grund deraf maa regnes blandt de ældste. Det fortjener endnu at tilføjes, at der paa to af fonterne sees indskrifter, som dog neppe have nogen mening. Den ene font (pl. I no. 8) fremviser saaledes to rader med runelignende tegn, og paa den anden (pl. V no 4 d) er der i fligen af den højre figurs hovedplag indridset 5 virkelige runer mm En egen interesse knytter sig til de paa pl. III afbildede træ- fonter fra Thelemarken (no. 6—8). Af disse er dog kun no. 7 (i en privatsamling) fuldstændig bevaret, medens no. 8 skal være for- svunden, og der af no. 6 alene findes levnet det mellemste stykke. Den sidste er derfor tildels og no. 8 i sin helhed her gjengivet efter afdøde professor Chr. Dahl’s bekjendte verk. Det interes- sante ved disse fonter viser sig deri, at de ere udarbeidede eller drejede af en hel blok, og ihvorvel de gamle stenfonter øjensynlig have tjent som deres forbillede, er dog dette paa en skjønsom og fyldig maade omdannet i overensstemmelse med det nye ma- teriales fordringer. Trods laagene, som sees paa de to fonter, tør dog rimeligvis hverken disse eller den tredje henføres til katholsk tid. Paa den anden side kunne de neppe heller være meget yngre, skjønt man rigtignok træffer samme arbeidsmaade og lignende for- siringer paa stabure i Thelemarken endog fra det 18de hundredaar. IL STUEHUSE. ■hfc^er er neppe noget europæisk land, hvori man med større sikker- hed, end i Norge, kan paavise den indretning, beboelseshuset havde før i tiden, og de forandringer, som det senere har under- gaaet. Grunden hertil er, foruden enkelte historiske beretninger, væsentlig den, at der paa forskjellige kanter af landet lige til vore dage har været bevaret enkelte meget gamle huse og en hel del yngre fra forskjellige tider. Heraf fremgaar, at der paa det om- handlede felt engang og endnu temmelig langt ned i tiden fandtes en fuldstændig enhed over hele det omraade, som indtoges af den norske befolkning, i modsætning til Lapperne. Vel kunde boligen dengang, ligesom nu, i tilfælde af yderlig fattigdom hos besidde- ren indskrænkes til det mindst mulige eller til et eneste kot mellem fire vægge og tag. Og vel kunde huset, selv naar det havde flere rum, paa grund af forskjel i ejernes stand og formue, i sin helhed eller i de enkelte rum være større eller mindre, kostbarere eller simplere udstyret. Men i det væsentlige var hovedformen og indretningen den samme hos enhver selvhjulpen mand, hvad enten huset stod paa kongens gaard eller det tilhørte en stormand eller en bonde. Med andre ord: der havde for ethvert ordentligt hus dan- net sig en vedtægt eller fællestypus. Denne var saaledes frem- gaaet dels af klimatiske hensyn, dels af det anvendte bygnings- emnes beskaffenhed og dels endelig af det huslige livs behov, alt efter hver tids forhold og kulturtrin. Som produkt heraf viser ty- pen sig i en aflang firkantet træbygning, sammensat ved laftning af runde stokke uden bordklædning, med gavl i hver ende og dækket af et lavt torvtag. Indvendig var bygningen ved to tver- vægge og et gulv delt i 4 rum. Det største eller den egentlige stue var uden loft, med aabent ildsted midt paa gulvet og derover i tagryggenet firkantet hul, der paa engang tjente til udgang for røgen og som den eneste lysaabning, der fandtes. Ved siden af stuen laa to mindre rum med hver sin dør til stuen, nemlig et kammer, med navn af kleve eller kove, og en forstue. Over begge disse fremkom af sig selv det fjerde rum eller loftet, med sin lysglug i væggen ligesom kammeret. Ogsaa med hensyn til husets belig- genhed mod verdenshjørnerne synes der at have været en fast regel. Huset havde retning fra vest til øst, saaledes at den egent- lige stue dannede den østre del, medens koven og forstuen laa mod vest, den første vistnok i regelen paa samme side som stuens høj- sæde, og i saa fald forstuen med husets eneste indgang mod syd. Til forskjel fra de andre bygninger paa gaarden gik huset under navn af sætstuen (setstofd) eller blot stofa. Dette ord er, som sprogforskningen har vist, ikke oprundet i Norden eller overho- vedet hos de germanske folk, men er laant fra den romanske sprogkreds. Oprindelig betyder det et ildsted, saaledes som det endnu er bibeholdt i det engelske stove (ovn), men dernæst et rum, som er bestemt til at opvarmes. Om derimod den ovenfor paapegede inddeling af beboelseshuset udelukkende tilhørte den nordiske gren af de germanske folk eller den var fælles for hele stammen, lader sig af mangel paa gamle historiske beretninger neppe med nogen sikkerhed afgjøre, dog synes det første at have mest rimelighed for sig. Hvad ovenfor er sagt i almindelighed, vil nærmere vise sig af de enkelte huse, som fremstilles paa medfølgende plader. Disse ere ordnede efter tidsfølgen i de forandringer, som beboelseshuset har undergaaet. Her møder os først stuen paa Raudland (pl. Vil). Som det vil sees af grundplanen (fig. 2), er husets inddeling den samme som ovenomtalt, ligeledes konstruktionen af dets vægge, dog saaledes, at skillevæggen mellen forstuen og koven, som ellers overalt, kun bestaar af planker, der ikke ere laftede sammen med de modstaaende vægge. Til tætning mellem stokkene har der efter en beretning været anvendt rødt uldtøj istedenfor mose, hvorpaa vi ogsaa have flere andre exempler. Huset har nu 4 sedvanlige vin- duer, i i smalenden af kammeret og 3 i den store stue; af de sidste staar det ene, som sedvanligt fra den tid, da vinduer kom i brug, paa langvæggen lige for enden af bordet eller bag højsæ- det, medens de to øvrige have sin plads i gavlvæggen; endelig har stuen fladt loft og peis med skorstenspibe i det ene hjørne nærmest døren til koven. Men baade peisen, loftetog vinduerne hid- røre, som man sikkert ved, først fra 1734, og de ere derfor ikke angivne paa tegningen. Denne fremstiller saaledes selve stuen som den var indtil 1734 eller som den efter endnu tydelige spor maa have været oprindelig, altsaa uden lysaabninger, med ildsted eller are midt paa gulvet, derover Ijore i taget, 2 tvertræer eller slinder øverst i væggene og en fast bænk langt stuens tre sider. Ogsaa langbordet ved gavlbænken er ældre end 1734, men tilhører neppe stuen oprindelig, da man dengang vistnok endnu ej havde faaet faste borde. Det samme tør maaske være tilfældet med de to langaase, hvorpaa sperrerne hvile, da de sidste ellers i et Ijoretag pleje at udgjøre de eneste bærende led. Ved koven er kun at merke, at dens oprindelige lysglug som noget enestaaende endnu er bevaret (se fig. 5 og 6, i oprids og snit) paa sin plads højt oppe paa væggen. I det ene hjørne af forstuen gaar der en trappe op til loftet. Dette er dog ikke her, som ellers sedvan- ligt, aabent over hele husets brede, men har væg paa hver side, saa at der i midten dannes et eget rum med en liden højtstaaende lysglug (se fig. 3 og 4). Naar man kommer op ad trappen, har man følgelig døren til loftsrummet midt for sig (se fig. 4), og til venstre er der i gavlvæggen en anden dør, der gaar ud til et gulv mellem tagets fremspring eller et slags dækket balkon (se fig. 3)’ Efter fortællingen skal nysomtalte loftsrum have været