Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

3 »fængsel» eller «arrestrum», noget, som endnu siges paa stedet, skjønt man ikke kan faa forklaring paa, hvad dette sigter til. I den anførte beretning heder det endvidere, at der fra huset z<for- dum gik en bred bedækket gang til et nærved staaende bur, men tilintetgjordes ved en opkommen ildsvaade; heraf sees ogsaa tyde- lige spor. Siden er buret flyttet fra sit forrige sted.» Heri viser der sig noget eget, da staburet ellers, som bekjendt, staar for sig selv et stykke fra stuehuset. Ligeledes er det en egen indretning, at man fra det saakaldte fængsel ikke kan komme til rummet i hjørnet, men kun gjennem en aabning i loftet over den underlig- gende kove, hvorfor det nævnte rum siges at have været «skat- kammer» eller gjemmested for bondens kostbareste sager. Paa det slags fortællinger kan der dog neppe lægges nogen vægt, og det er endog muligt, at den hele indretning med trappen til »fæng- selet» og den omtalte balkon udenfor dette ikke tilhører bygningens ældste tid. Af det oprindelige tag og hvad dertil hørte, er nu kun levnet sperrerne, der have lister som i stavkirkerne, medens de oven- nævnte to langaaser ere, som jeg ved et gjentaget besøg paa gaarden i 1883 har forvisset mig om, fra nyere tid. Det samme er tilfældet overalt ellers, men disse aaser have undertiden et eget navn, saaledes paa Sandeid i Ryfylke, hvor de kaldes bjørne- rygger. Huset fremviser to forskjellige slags konstruktioner. Medens dets vægge, undtagen som anført den korte skillevæg mellem for stuen og koven, ere laftede sammen af runde stokke, hugne gjen- nem ring eller hank, er der, som tegningen viser, anvendt stavverk paa den tilbyggede omgang, der forresten i den forrige fattige ejers tid blev borttagen og brugt til brænde. Denne omgang, der i se- nere tid var afstængt ved en dør, gik, som det vil sees (fig. 4 a, jfr. fig. 2), om hjørnet og afsluttedes i enden med et lidet kloset. I sit materiale havde omgangen neppe nogen høj alder, men dens indretning og hovedform vare vistnok oprindelige, dog saaledes, at omgangen fra først af, ligesom det vil sees nedenfor ved flere andre stuebygninger, maatte have fortsat sig lige til enden af gavlvæggen (b); senere var den da bleven afskaaren og klosetet flyttet. Rimeligvis skede dette samtidig med og paa grund af, at den store stue fik vinduer, da sol og lys gjennem disse ellers vilde udestænges. Den hele indretning svarer aldeles til, hvad der i sagaerne og endnu tildels betegnes med navnet skot, medens ordet sval i det gamle sprog egentlig, som det synes, knytter sig til udvendige gange om et øvre stokverk. Hensigten med skottet var, som det kan sees baade i sagaerne og i nyere tid navnlig paa vestlandet, at tjene som oplagssted for ved og andet brændsel og tillige som et tørt arbeidsrum. Hvordan skottets tag oprindelig var i forhold til hovedbygningen, viser sig ikke i vore kildeskrifter, men det kan neppe være tvil underkastet, at det samme fandt sted i den tid som i det her omhandlede hus og andre gamle stuebygninger, nemlig at hustaget paa langsiden fort- satte sig ud over skottet, og følgelig ej som i stavkirkerne, hvor omgangene, som bekjendt, have sine egne lavere tage. Indgangsdøren (fig. 1), der er forsynet med jernring, viser den gamle sammensætning med kant i kant satte planker, som paa bagsiden forbindes med tverstykker (oker), fæstede ved trænagler. Døren hviler som i stavkirkerne ikke i nogen fals, men ligger, som de tilføjede snit vise, udenpaa de omgivende flader. Døraabningen er, som sedvanligt i alle ældre husebygninger, meget lav, kun 1.26 m., dørstokken derimod meget høj og med en bueform i nedad- gaaende retning. Denne fordybning er dog ikke, som det ved 1 første øjekast kunde synes, fremkaldt af slid, da tærskelen ej berøres af foden, naar man gaar ind ad en saa lav aabning; den I maa derfor have til hensigt at gjøre indgangen lidt bekvemmere uden at borttage formeget af svillen. Ogsaa de indre døraabnin- ger og tærskler fremvise de samme forhold, vistnok for at tilveje- bringe en større lunhed i det store rum. Denne bestræbelse for at gjøre huset saa tørt og solid og navnlig den egentlige stue saa tæt, som muligt, viser sig ogsaa i flere andre stykker. Saaledes se vi (fig. i snittet til venstre) for det første, at undersiden af væg- stokkene er tildannet paa den maade, at de ved sammenlaftningen ikke frembyde horisontale fuger, hvorigjennem vandet da vilde trække sig indad og bevirke forraadnelse, men at fugerne derimod ere opadgaaende, saa at vandet kan løbe frit ned over alle stokkenes skraaninger, og desuden er der i sammenfældingerne lagt uldtøj. Ligeledes se vi, at varmerummet eller den egentlige stue her, som ii ellers overalt, var uden vinduer. Rigtignok har man ikke sjelden villet forklare dette af den omstændighed, at glas i gammel tid og meget senere var ukjendt eller i hvert fald i meget høj pris og van- skeligt at opdrive; men der var dog intet til hinder for, hvis man endelig vilde havt vindusaabninger, at udfylde dem ligesom i ko- vens og loftets glugger med skjaa eller blæreskind, som dog ogsaa gav lysning. Men sagen var, at man maatte have tætte vægge baade for at holde paa varmen og for at røgen fra ildstedet kunde trække samlet og saaledes hurtigere op igjennem Ijoren. Det samme hensyn har da gjort sig gjeldende ved valget af torv fremfor andre kjendte tækningsmidler navnlig spaan, fordi jordtaget er det var- meste og i alle fald kunde vare flere menneskealdere, naar det blev ordentligt paalagt. Dette skede saaledes, at man tvers over sperrerne først lagde bord (trod) tæt i tæt ved siden af hinanden, derover plader af næver med kanten over hinanden eller »skarede», og endelig derover igjen jord; for at hindre denne fra at glide ned, fæstedes da som støtte ved nederste kant af tagets langsider en stok eller torvvol (torfvölr), der bares af kroge (krbkraptr), og ved gavlerne anbragtes enten vindskier af bord eller stokke, som krydsede hinanden over mønen og i det mindste paa enkelte ste- der i Bergens stift navnlig i Etne kaldtes verlæsinger, af laas, fordi de lukke for veir og vind og hindre disse fra at rive torven op. Endelig gjorde de ovennævnte hensyn sig gjeldende ogsaa inde i stuen derved, at bænkene, som tidligere bemerket, bleve fyldte med muld. Der er endnu to punkter, hvori disse hensyn vise sig frem- trædende i røgstuerne nemlig dels ved indretningen af grundvol- den og dels paa det sted, hvor væggene støde sammen med taget. Men i disse henseender mangler der en tilknytning til Raulandsstuen, ikke fordi denne jo engang rimeligvis har fremvist det samme, men fordi dette paa grund af forandringer navnlig af taget og ved indretningen af en kjelder er forsvundet. En nærmere omtale af disse punkter vil derfor bedst udsættes til senere. Huset er orienteret, men saaledes, at hovedindgangen er an- bragt i den østre ende og paa nordsiden. Højsædet indtager øver- ste ende af den langbænk, som er til venstre, naar man kommer ind i stuen, eller med andre ord den søndre bænk. Det sidste er dog kun en tilfældighed, medens den første betegning af højsædets plads maa fastholdes som det væsentlige, hvilket ogsaa falder sam- men med den over hele landet vedtagne skik. Men naar man igjen spørger, hvad der egentlig ligger til grund for denne vedtægt, saa kan dette kun besvares ved at se hen til sagaerne og navnlig til den almindelige bemerkning, som er indskudt i trende bearbeidelser af Olaf kyrres saga, nemlig Hrokkin-, Morkin-, og Fagrskinna. Heri siges,, at det i de tre nordiske lande var en ældgammel skik, føl- gelig meget ældre end Olaf kyrres regjeringstiltrædelse (1066), at hvor der fandtes «kongsgaarde og gjæstebudsstuer» (yeizlustofur), altsaa med andre ord i saadanne stuer paa kongsgaardene, var der to højsæder med forskjellig rang, det fornemste midt paa nordre langbænk, det andet paa det tilsvarende sted af den modsatte bænk; foran hver af disse langbænke blev desuden fremsat et bord, naar der skulde spises. Alt dette forudsætter saaledes, at huset var orienteret, og naar det derhos viser sig overalt i sagaerne, at den, som sad i det fornemste eller nordre højsæde, havde stuens bagre gavlvæg til venstre, medens det omvendte var tilfældet med den, som indtog det ringere eller søndre højsæde, saa fremgaar deraf, at stuens hovedindgang var i vestenden. At baade orientering, to højsæder, to langbænke og to borde fandt sted ogsaa i private gjæstebudsstuer eller skaaler, viser sig paa mange steder i saga- erne. Af disse kan det derimod ikke sees, hvordan forholdet var i de almindelige stuehuse eller sætstuer navnlig her i Norge. Det er dog i sig selv sandsynligt, at det samme for en del var tilfæl- det i disse som i de førstnævnte huse. De to langbænke have jo vedligeholdt sig indtil vor tid, og baade orientering og to højsæder træffes i et diplom af 1522, hvori nævnes det »søndre højsæde» i sætstuen paa Koines ved Stavanger, hvilket saaledes forudsætter ogsaa et nordre højsæde. Dertil kommer, at man i bondestuer paa flere kanter af landet og paa enkelte mere afsides liggende steder endog lige til vore dage har havt to højsæder, skjønt det ringere sæde i alle fald i senere tider egentlig kun fik nogen betydning ved brylluper, idet brudgomen og bruden før vielsen ikke skulde sidde sammen men i hver sit højsæde lige overfor hinanden. Hvad derimod bordene angaar, findes der selv dengang, da disse vare løse og kun bleve fremsat, naar spisetiden nærmede sig, i sæt- stuen ikke spor af mere end ét langbord. Skulde det altsaa blive muligt for dem, som indehavde højsæderne, at benytte bor- det, kunde disse sæder ikke ligesom i skaalen anbringes paa