Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

99 væges derimod directe ved Stænger, dej ' lancen, altsaa ikke fuldkomment i Lod. Balancen dreier sig Forbindelsesstangen D, Krumtappen E paa Axlen O, Krumtappens halve Slaghøide. S er Maskinens Svinghjul. Excentriker fra Axlen O. 1Wlt Lo^ale °» Javtliggende Axel har Maudsleyan- der i Horizontalen ikke optager megen der have Tapper i Ba- I Endepunctet K af der atter bevæger Radius er lig den Glidere føres med vendt en Taarnopstillin Plads, Fig. 93. /? er en lodret Ramme, i hvilken Cylinderen A med Stem- p et er opstillet. Stempelstangen C fører Krydshovedet D, hvis Tapper bære Forbindelsesstængerne a b og cd med "T Stykket bdef, hvis nederste Ender gribe ind paa Krumtappen saa at Axlen O omdreies. «.) For lavere Lokaler liar man construeret mange Syste- mer, der i Reglen kun gaae ud paa at spare Plads, f. Ex. 1. båndmaskiner med lavtliggende Axler, Fig. 94. Et Krydshoved d bærer to Forbindelsesstænger D, en paa iver Side af Cylinderen; de gribe ind paa Krumtappen E, som dreier Axlen O. Maskinen kan opstilles paa en muret Kam med Bue over Axlen O, eller paa et støbt Fundament af Jern. . Ved Skibsdampmaskiner ledes Forbindelsesstænger paa lignende Maade nedad, men ikke til Krumtappen, da Axlen skal ligge høn, derimod hver til sin Ende af to Balancer der svwge , Bunden af Skibet. Den anden Ende af disse Balancer virker ved en Pleielstang paa Krumtappen. Stempelstangens Styring efter Axen af Cylinderen, skeer her ved et Paral- lelogram. 3. For store Skibsdampmaskiner har Maudsley construeret Systemet Fig. 95. A, B, C, D, E og O betyde det Samme som forhen. R er et T Stykke, paa hvis horizontale Ender Stempelstængerne C gribe ind; det verticale Stykke gaaer i en lodret Ledning. Tappen a paa dette verticale Stykke griber ind i Pleielstangen D, der fører Krumtappen E, og derved omdreier Axlen O. Det samme System kan anvendes paa en hul Cylinder, > saa Paid betyder A A i Ridset Gjennemsnittene af dens ring- förmige Rum. 7*