Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
4. Maskiner med svingende Cylindre, Fig. 96. Cylindren
svinger om Tappen c paa Midten af dens Længde. Stempel-
stangen C virker directe, o: uden Forbindelsesstang paa Krum-
tappen E og dreier derved Axlen O. Stempelstangen styres efter
Cylindrens Axe ved Stemplet og den lange Bøsning.
Maskiner til at overvinde Indflydelsen af Krumtappens
døde Puncter. Hertil anvendes:
1. To ligestore Maskiner, der virke paa en fælles Om-
dreiningsaxel, idet denne har to Krumtapper, og hver af Maski-
nerne virker paa sin. Naar den ene Maskine er uvirksom, fordi
dens Krumtap har naaet sit døde Punct (o: i Retlinie med
Maskinens Stempelstang), saa vil den anden være paa det Sted
under sin Stempelbevægelse, hvor den virker stærkest til Om-
dreining, idet Stemplet er midtveis paa sin Vandring og Stem-
pelstangen omtrent lodret paa Krumtappen.
2. To Maskiner, hvis Cylindre ligge under ret Vinkel med
hinanden, see Fig. 97.
Her er Maskinen, der Hgger tilhøire, paa sit døde Punct, til
samme Tid som den tilvenstre er omtrent virksomst til at om-
dreie Krumtappen E og derved Axlen O.
b) Parallelogrammer til Forandring af en vexlende
retlinet Bevægelse til en vexlende omdreiende, er en af de sær-
egne Mechanismer, der forekommer ved Dampmaskinen, og
som ikke letteJig kan forstaaes uden en nærmere Forklaring.
I Fig. 98 betegner C Omdreiningsaxen for en Balance (Svinge-
bom), der dreies op og ned ved Indvirkning af en Stempelstang 5.
Stempelstangen bevæges i den lodrette Linie, der halverer Pilen
til Buen Ai A3. Parallelogrammet A2 Ih Ih E2 bestaar af stive
Stænger, forbundne ved bevægelige Led; man seer, at Vinkel-
spidserne At og Ih beskrive hver sin bestemte Cirkelbue; skal Dt
beskrive en ret Linie, saa er derved Eis Bane fuldstændigt bestemt.
Det viser sig da, at denne Bane tilnærmelsesviis kan betragtes som
en Cirkelbue, bestemt ved de 3 Puncter E3E2E1, svarende til
øverste, mellemste og nederste Balancestilling; man finder da
Centrum F for denne Cirkelbue, og anbringer deri en fast Tap,
hvorom en stiv Stang F E2 kan dreie sig; denne Stang styrer
Bevægelsen af Et paa rette Maade, saaat Stempelstangens Ende-