Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

7 Leiet i hele sin Længde. Hermed faaes med samme Betegnelser som ovenfor: ti d a i p j _ R - d . ..................(11) 04 Her vælges dog R. noget mindre end før, nemlig: for Smedejern R = 6000 — Støbejern R = 4000 ..........(12) — Staal R = 8000 W Tappen vil .da ikke brydes, selvom det Tilfælde foren kort Tid indtraadte, at den væsentlig kom til at hvile paa sin yderste Rand. En Tap understøttet i begge Ender, som vist i Fig. 7, vil naar P og 7 have samme Værdier som for Tappen (Fig. 6) kun faa halv saa stor Diameter som denne, naar den beregnes med samme Sikkerhed. For Sliddets Skyld vil man dog her gjøre vel i at benytte en større Værdi af cp end for almindelige Tapper. Bæretappens Befæstelse til Axlerne. Fig. 8 viser en Spidstap af Smedejern indsat i en Træaxel. Den indsættes i Axlen efter at der boret for den, og derefter paadrives Jern- ringene r, helst varme, saa at de sammenpresse Træet ved deres Afkøling. Hvis det behøves, kan man derefter inddrive Jernkiler i Enden af Axlen. Dette Slags Tapper bruges kun ved lette Tryk. Fig. 9 fremstiller en enkelt Krykketap A. Den indsættes i et i Axlen indhugget Hul af Længdegjennemsnit e f g h og Tversnit a b c d. Naar Tappen er indlagt i Hullet, indsættes et Stykke Træ i, og Ringe r anbringes udvendigt paa Axlen, hvorpaa den forkiles. Tappen er sædvanligt af Smedejern. Fig. 10 viser en dobbelt Krykketap, den indsættes paa lig- nende Maade som Fig. 9, kun at der tillige stemmes et firkantet Hul i Axlen for den ene Krykkearm. Fig. 11 er Tegning af en Klodstap C; den indlægges fra Siden af Axlen, ligesom Krykketappe: der bores for en Bolt ab, som trækkes til med Møttriken b, der trykker paa en bred Mellemplade. Fig. 12 og 13 vise en enkelt og en dobbelt Bladtap af Støbejern til at anbringes i Træaxler. For at anbringe dem