Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

■ÜB *" -ä L ■ ___________ _____ ___________________ ________ 12 W; Kraftens og Modstandens Angrebspunkter, saa maa Understøt- telseshalsenes Diameter være den samme som Axlens, naar denne er rund og massiv; er den hul og Halsene massive, hvilket dog sjeldent er hensigtsmæssigt, bør Halsenes Modstand mod Snoning være lig Axlens. Er Axlen endelig massiv og firkantet i Tversnittet, saa maa Qvadratets Sidelinie sættes ]ig Halsens Diameter, og da er det denne, der skal beregnes. Som Følge af det Anførte er det af Vigtighed, at de Halse, der ligge mellem Axlens Indgribningssteder, ikke slides synder- ligt. Man gjør derfor ogsaa disse Halse noget længere, end Tapper ved BæreaxJer; naar Diametren af dem er under 4 Tom- mer, bestemmes Længden efter Formlen 1 = O.40 + 1.4 d Tommer............(17) Brystringens Høide bliver e — O.12 4- O.07 d, dens Brede = 1.5 e. a) Axlens Beregning efter Styrkehensynet. Man faaer for en cylindrisk Axel: n d3 P R = T . LQ 16 hvor P er Kraften i ‘ÉT, R dens Radius i Tommer, d Axeldia- metren i Tommer og T den ved Snoningen frembragte Spænding pr. Qvadrattomme. Istedetfor T . — sættes efter Erfaring en sikker lav Værdi, 16 nemlig for Smedejerns Axler 574.«, for Støbejerns 287.1 hvilket svarer til henholdsvis T = 2930 ft og T — 1465 ft. Man faaer herved en meget høi Sikkerhedsgrad, men det sker, for at Axlerne ikke skulle fjedre sig ved Snoningen. Man har altsaa: for lette Smedejerns Axler: P R = 574.8 d3 og d = O.1203 KP Ri for lette Støbejerns Axler: t I ................ (18) PR- 287.4 d3 og d = O.1515 k'P R/ For svære Axler regnes halv Værdi af Sikkerhedscoeffi- cienten, man faaer altsaa: