Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
11 Træaxler gjøres ofte af andre Hensyn sværere end denne Be- regning giver dem. Vil man i Stedet for en massiv Bæreaxel af Støbejern anbringe en hul, saa spares herved Materiale. Sættes den hule Axels ydre Diameter = D, dens indre — Di, saa veed man, at denne Axel og en massiv af Diameter di og samme Materiale blive lige sikkre mod Brud, naar d.’ = PLr-Pl* D Sættes ?! = ip s: Di = D, saa bliver: ** = = D” (1 - v-4) o: D — di 1/1 (16) U ' 1 — For Bæreaxler sættes sædvanligt 1// — 0.6, hvorved 3-------- 1/ .-------— 1.047 o: D = 1.047 d. Og Dl = 0.628 di '1 — o : Besparelsen i Materiale omtrent 30 pCt. Undertiden gives Støbejerns Bæreaxler Former som Fig. 19 a eller b. Saadanne Axlers Dimensioner vil man let kunne be- regne paa den Maade, at man først beregner en rund massiv Axels, og derpaa giver den søgte Axels Tversnit samme Mod- standsevne som det tilsvarende Snit af den runde Axel. b) Omdreiningsaxler. Herved forstaaes Axler, der skulle forplante Omdreiningsbevægelse, og som altsaa paa- virkes af snoende Kræfter. Ved saadanne Axlers Beregning er der 2 Eorhold at tage Hensyn til, nemlig dels Styrken, idet Overanstrængelse af Matarialet maa undgaaes, og dels Stiv- h eden, idet Axlen ikke maa sno sig (fjedre sig) for stor en Vinkel under Kræfternes Indvirkning. Det er kun ved lange Axler at Hensynet til Stivheden faaer Indflydelse paa Dimensionerne ; ved korte Axler ville de Dimensioner, som Styrkehensynet kræver, tillige medføre den fornødne Stivhed. Ved Beregningen af Omdreiningsaxlen skjælnes mellem svære Axler o: saadanne som ligge i første Indgribning med en uorganisk Bevægkrafts Modtager, eller med Arbeidsmodstan- dens Maskinaxel, altsaa Axler, der ere underkastede Stød ved Igangsætning og Standsning. De mellem disse liggende Axler kaldes lette Axler. Naar Axler understøttes paa flere Steder, der ligge imellem