Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

 16 Det sees, at de anførte Længder ere proportionale med Axel- diametrene, Noget der let udledes af Formlerne N = O.01045 d3 n N og — 1 = 0.2492 d4, der give 1 = 23.87 d, eller omtrent 24 d, n o: lige saa mange Tommer Axien er i Diameter, lige saa mange Alen kan den være lang uden at sno sig for stært, forudsat at Diametren er beregnet efter (18). I Fabriker anbringes meget ofte en Række Arbeidsmaskiner langs en Axel, som modtager den hele Arbeidsmængde ved sin ene Ende og afgiver den i mindre Mængder til de forskjellige Arbeidsmaskiner. En saadan Axel paavirkes selvfølgelig stærkest paa det Stykke, der ligger mellem Kraftmaskinen og den første Arbejdsmaskine, medens de øvrige Stykker af Axlen anstrænges desto mindre jo længere borte fra Kraftmaskinen de ligge. Saa- danne Axler gives ikke desto mindre samme Diameter over hele Længden, da man derved opnaaer, at Remskiver, Tandhjul, Koblinger o. s. v. kunne passe hvorsomhelst paa Axlen de an- bringes. Naar Paavirkningen er bekjendt, kan man let beregne den Snoning, som hele Axlen lider: Lad A B (Fig. 20) forestille en Axel med Diameter d, Antal Omdrejninger pr. Minut n, og som ved A modtager Arbejds- mængden (Ni + N2 4- Na), medens den ved C afgiver en Arbeids- mængde = Ni, ved D en Arbeidsmængde — Na og ved B hele Resten Ns. Vinklen å, som hele Axlen snoes, findes da som Summen af dens enkelte Deles Snoningsvinke], altsaa ifølge (20): a = (ir)* * r[(N1 + N’+ N3) 11 + (N2+N3> (|2 -h) 4- Ns (la — I2)] e^er: t (1.415^4 1 rV 1 ■ XT 1 , XT . ■, ( ~ \~d / — 1 ^2 I2 -4- N3 la], men dette kan atter skrives som = (~t)4 n <N1 + N2 + Nfl) L.................(21) hvor L _ Ni li Ns h + N3 la N2 Na hvilket fører til følgende Regel: