Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

23 er her lig 180° — a, hvor <z kan være constant eller variabel, idet Axien A dreier sig i et fastliggende Leie, B derimod enten stadigt kan beholde samme Retning eller ei. Hver af Axlerne er forsynet med en Gaffel med Tapleier, der gribe ind paa Tapperne af Korset (7, saaledes at Gaflerne a med deres Bakker gribe ind om Korsets Tapper ai og «2, Gaflerne b paa Boltene bi og b<>. Naar Bakkerne, som her, gribe ind om Gaflernes Grene, kan man udelade Møttrikkerne paa Boltene. Hvis Axlerne A og B ligge i Flugt, indses, at de ville følges ad som om de vare fast forbundne, men hvis de danne en Vinkel med hinanden, vil rigtignok endnu Antallet af Omdreininger i en vis Tid være fælles for de 2 Axler, men Forholdet mellem Vinkel- hastighederne vil variere periodevis under hver Omdreining. Dette indses saaledes: Lad A (Fig. 34 a) være den drivende, B den drevne Axel; C og D Enderne af den Gaffel, som sidder paa A, E og F Enderne af Gaflen paa B, Vinklen mellem Axlerne = a. Vi antage, at for den betragtede Stilling, der tages til Begyn- delsesstilling, staaer Linien C D lodret paa Axlernes fælles Midtplan, E F ligger i denne Plan. Dreies Axlerne, ville Puncterne C, D, E og F bevæge sig paa en fælles Kugleflade med Axernes Skjæringspunct O som Centrum, C og D beskrive Storcirken C C1 D D1 I A, medens E og F beskrive Stor- cirklen E El F Fl I B. Begge Storcirklers Planer staa lodret paa Axeplanen, deres Skjæringslinie er C D, Vinklen mellem dem — «. Lad nu Axien A dreie sig en Vinkel w fra Begyndelses- stillingen, saa vil B dreies en Vinkel w’, hvorved Puncterne C, jD, E og F komme til Stillingerne C1, Dx, El og Fl. Den sphæriske Trekant C C1 El med Sider: C C1 — w, C E E1 = 9øo wi Og (ji — 90° samt /__ C = a giver følgende Relation: 0 = — cos w sin w1 + sin w cos w1 cos a eller: tg w1 = cos a tg w.........................(22) 2> /i 3 der viser, at almindeligvis er w1 < w, kun for w = 0, —, -- n, er w = w*.