Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
26 sættes ved en Vægtstang m n, der er dreielig om en fast lap C og hvis Gaffelgrene gribe ind hver paa sin Side af Halsen b. I den optegnede Stilling griber Bi ikke ind i Ai og Axien A kan altsaa dreie sig rundt uden at tage Axlen B med sig. Skydes Bi til Venstre, saa den kommer i Indgribning med Ai, saa følges derimod Axlerne ad. Tændernes Form kan være forskjellig. tig- a, b, c viser nogle af de vigtigste Former. I1 ormen b tilstøder Owdieining i begge Retninger, men Forbindelsen kan kun hæves og tilveje- bringes, naar Axlerne staa stille; a og c tilstede kun Omdiei- ning i een Retning, men Forbindelsen kan med Lethed hæves og tilvejebringes selv under Bevægelsen, c s Tænder have stær- kere Spidser end a’s, hvorfor de ere mindre udsatte for at brydes ved Stødet, som ikke kan undgaaes, naar 1 orbindelsen tilveje- bringes under Bevægelsen. Den simple Medbringer, Pig. 38. Bi er Hovedet, der er fastkilet paa Axlen B ved Kilen bi. Ai er Medbringerkloen, som ved Vægtstangen m n, dreielig om C, kan skydes i og ud af Indgribning med Bi saa at Axlen A henholdsvis tager B med sig eller lader den staa stille. Dersom Axlernes Middellinier ikke ganske falde sammen, glider Medbringerkloen blot frem og tilbage paa Bi. Frictionskoblinger have det forud for Tandkoblinger, at de intet Stød give ved Igangsætningen. Fig. 39 viser en al- mindelig Form deraf. Ai og Bi ere de 2 Halvdele af Koblingen; i den Stilling, som Figuren viser, berøre de hinanden langs en Kegleflade, i hvilken der maa kunne opstaa en saa betydelig Friction, nafir de presses sammen, at den ene Axel tager den anden med sig. Keglefladens halve Topvinkel tages bedst = 10°. En eiendommelig Form af Frictionskobling er vist i Fig. 40, den er bestemt til at udløse sig selv, naar Modstanden bliver for stor. Paa Axlen A er anbragt det skydelige Hoved Æ med Kløerne a. Paa Axlen B er fastkilet Muffen Bi, i hvilken Axlen A passer ind, men kan dreie sig frit i den. Muffen Bi har paa Omkredsen en Ilalsring b, der ved Skruerne c kan træffes sammen mod Omkredsen, indtil der fremkommer en til- strækkelig stor Frictionsmodstand. Hovederne af Boltene c ere Anlæg for Kløerne a. Er Axlen A i Bevægelse og Hovedet Ai