Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
sættes ved en Vægtstang m n, der er dreielig om en fast lap C
og hvis Gaffelgrene gribe ind hver paa sin Side af Halsen b.
I den optegnede Stilling griber Bi ikke ind i Ai og Axien A
kan altsaa dreie sig rundt uden at tage Axlen B med sig.
Skydes Bi til Venstre, saa den kommer i Indgribning med Ai,
saa følges derimod Axlerne ad.
Tændernes Form kan være forskjellig. tig- a, b, c viser
nogle af de vigtigste Former. I1 ormen b tilstøder Owdieining i
begge Retninger, men Forbindelsen kan kun hæves og tilveje-
bringes, naar Axlerne staa stille; a og c tilstede kun Omdiei-
ning i een Retning, men Forbindelsen kan med Lethed hæves
og tilvejebringes selv under Bevægelsen, c s Tænder have stær-
kere Spidser end a’s, hvorfor de ere mindre udsatte for at brydes
ved Stødet, som ikke kan undgaaes, naar 1 orbindelsen tilveje-
bringes under Bevægelsen.
Den simple Medbringer, Pig. 38. Bi er Hovedet, der
er fastkilet paa Axlen B ved Kilen bi. Ai er Medbringerkloen,
som ved Vægtstangen m n, dreielig om C, kan skydes i og ud
af Indgribning med Bi saa at Axlen A henholdsvis tager B med
sig eller lader den staa stille. Dersom Axlernes Middellinier
ikke ganske falde sammen, glider Medbringerkloen blot frem og
tilbage paa Bi.
Frictionskoblinger have det forud for Tandkoblinger,
at de intet Stød give ved Igangsætningen. Fig. 39 viser en al-
mindelig Form deraf. Ai og Bi ere de 2 Halvdele af Koblingen;
i den Stilling, som Figuren viser, berøre de hinanden langs en
Kegleflade, i hvilken der maa kunne opstaa en saa betydelig
Friction, nafir de presses sammen, at den ene Axel tager den
anden med sig. Keglefladens halve Topvinkel tages bedst = 10°.
En eiendommelig Form af Frictionskobling er vist i Fig. 40, den
er bestemt til at udløse sig selv, naar Modstanden bliver
for stor. Paa Axlen A er anbragt det skydelige Hoved Æ med
Kløerne a. Paa Axlen B er fastkilet Muffen Bi, i hvilken
Axlen A passer ind, men kan dreie sig frit i den. Muffen Bi
har paa Omkredsen en Ilalsring b, der ved Skruerne c kan
træffes sammen mod Omkredsen, indtil der fremkommer en til-
strækkelig stor Frictionsmodstand. Hovederne af Boltene c ere
Anlæg for Kløerne a. Er Axlen A i Bevægelse og Hovedet Ai