Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

25 Ligge første og sidste Axelstykke ikke i samme Plan, ind- ies det let, at følgende Regel er den rette: MeHemaxlens Gafler lægges saaledes, at første Gaffels Plan falder sammen med Planen A C, sam- tidig med at den anden falder i Planen C B, og Vinklen mellem A og C gjøres = Vinklen mellem B og C. Oldhams Kobling, som ogsaa undertiden kaldes Uni- versalkobling, er fremstillet i Fig. 35. De to Stykker Axler, som skulle kobles, have Hoveder A og B, der ere forsynede med Fordybninger efter Retning af Diametren; i disse Fordyb- ninger indgribe Kamme af en melfemlagt Skive C, hvilke Kamme staa lodret paa hinanden. Ligge Axlernes Midtlinier ikke ganske i samme rette Linie, men dog parallele, saa vil dette bevirke, at Stykkerne A, C og B komme til at glide paa hinanden, uden at dog Axlernes Hastigheder lider nogensomhelst Forandring, og har man ved Sammenpasningen givet lidt Spillerum, vil ogsaa en ringe Afvigelse fra Parallelismen kunne taales. Medbringerkobli ngen med Strop. For det Tilfælde, at to Axler A og B, der skulle kobles, ventes under deres Gang at kunne slides forskjelligt eller forsætte sig saaledes, at deres Centerlinier ikke falde sammen, bruges ved store Maskiner at koble dem paa den Maade, som er fremstillet ved Fig. 36. Paa Axelenderne befæstes Krumtappene Ai og Bi, hvis Vorte- tappe a og b gribe ind i en Strop C. Forsættes Axlernes Centerlinier mod hinanden, idet de dog vedblive at være paral- lele, vil Stroppen C under Bevægelsen dreie sig lidt frem og tilbage paa Tappene a og b, og den ene Axel vil altsaa dog vedblive at føre den anden med sig rundt. Dersom der tillige, ifølge de virkende Kræfters Størrelse og Retning, er Udsigt til, at Axlerne forsætte sig saaledes, at de ikke forblive parallele, maa Vortetappene a og b gives Kugle- form, og Panderne i Stroppen faa, da en tilsvarende hul Form. b) Udi øse lige Koblinger. Fig. 37 a viser en saakaldet landkobling, Paa Axien A er ved Kilen a fastgjort et Hoved yli, der vender sine skraa Tænder til Høire, Axel B har en Kam ai, paa hvilken Hovedet Bi, der har skraa Tænder til Venstre, kan skydes frem og tilbage efter Længden af B, hvilket iværk-