Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

31 medens Axien antages beregnet efter Formlen for lette Smede- jernsaxler, der har Formen Q — =5= ksj d3, hvor k2 — 574.8; 2 af disse 2 Ligninger følger d h = C ~3— , hvor C er en Constant, der beregnes til 1.72. V' a for a = 3 4 6 I 8 10 12 bliver A = 1.18 d 1.08 0.94 I 0.86 0.79 0.75* Hvis Remskiven sidder paa en Axe], hvis Diameter er for- skjellig fra den, man vilde tinde for en let Sinedejernsaxel med samme Arbeidsmængde, som Remmen overfører, saa beregnes først en saadan Axels Diameter, d, og denne lægges til Grund for Bestemmelsen af Skivens Dimensioner. løvrigt mærkes med Hensyn til Skivernes Construction: Den Fortykkelse af Axlen (Hovedet), hvorpaa Remskiven i Fig. 43 er vist at sidde, udelades ofte, naar dens Anbringelse vilde volde Vanskeligheder, f. Ex. ved lange Axler i Fabriker. Navets indre Diameter bliver i saa Tilfælde = d. Armenes elliptiske Tversnitsform anvendes for derved at reducere deres Luftmodstand til det mindst mulige. Den paa Figuren viste Krumning af Armene letter Støbningen, idet den meddeler Armene en vis Bøielighed, der forebygger at Støbegodsets ulige Sammentrækning under Af- kjølingen fremkalder saadanne Spændinger i Materialets Dele, som ellers ville opstaa, og som endog kunne løsrive Armene fra Nav eller fra Ring. Ringen gives ».Slip» paa den indre Flade, udvendigt gjøres den svagt hvælvet, hvilket vil bevirke, at Remmen ikke let falder af. Der vil da nemlig indtræde flere Forhold, som holde Remmen paa dens Plads. 1) Tænkes Remmen abc liggende midt paa Skiven (Fig. 43 a) og med Form efter denne, og derpaa bragt ud til Stillingen a’&1c1, saa vil a være kommen lien paa en større Radius, altsaa blive stærkere spændt og udøve et forøget Tryk mod Skiven, medens Delene b og c, der ere komne hen paa mindre Radier end før