Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

Emne: Udgivne med enkelte Forandringer ved S.C. Borch.

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
 32 ndøve mindre Tryk derimod, hvilket har til Følge, at der bliver en Overvægt i Bestræbelse for at drage Remmen tilbage til Midtstillingen. 2) Tænkes en Rem liggende paa en Kegleflade (Fig. 43 b) og denne omdreies, vil Remmen have en Bestræbelse til at fjerne sig fra Keglens Toppunkt, idet der opvikles en større Længde af den Side af Remmen, der lægger sig paa den større Radius, end af den anden Side, hvilket medfører, at Remmen indtager en Stilling som den punkterte og følgelig, at den vandrer opad Keglen. Dette samme Forhold vil for Remskiven bevirke, at Remmen søger hen til Toppen af Krumningen. 3) Endelig vil Centrifugalkraften stræbe at fjerne Remmen fra Axen, altsaa at holde den paa Toppen af Krumningen. Remskiver af Træ benyttes undertiden. Paa Omkredsen hvælves de og gjøres iøvrigt lige fra Axen ti] Omkredsen af eens Tykkelse. Det Væsentligste, der er at iagttage ved deres Con- struction, er, at de ikke kaste sig eller b 1 i vé"yu n de. Forat forebygge Kastning sammensættes Skiverne bedst af flere Lag Træ, og Urundhed forebygges ved at sammensætte hvert Lag af Sectorer, saaledes at Omkredsen bliver Endetræ. Man maa lade Sectorernes Sider i de forskjellige Lag vexle i Stilling og holde dem sammen med Nav, mellem hvilke gaae Skruebolte gjennem Skiverne. Enhver Træ&kive faaer enten et Nav af Støbejern eller en Bøsning af Metal. Undertiden indrettes Træskiver, ligesom Vognhjul, med Om- kredsen sammensat af flere Stykker, og med Arme, der gaaer ud fra Navet. Remmene, der anvendes, ere sædvanligt af Læder, og de kunne sammensættes paa følgende Maader: Sammensyning med tynde Remme af Læder (Fig. 44 a); den glatteste Side af disse vendes iiqpd Omkredsen af Skiven. Hver Gang Remmen har rækket sig saavidt, at den ikke kan føre Skiven med sig, strammes den og sammensyes paany. Denne Syning bruges ved de sværeste Remme. Sam men hægtning ved Spænde (Fig. 44 b). Ved at flytte Spændet til forskjellige Huller i Remmen, kan denne forkortes. Spændets Grene og Bøile maa ligge i eet Plan.