Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
ndøve mindre Tryk derimod, hvilket har til Følge, at der bliver
en Overvægt i Bestræbelse for at drage Remmen tilbage til
Midtstillingen.
2) Tænkes en Rem liggende paa en Kegleflade (Fig. 43 b)
og denne omdreies, vil Remmen have en Bestræbelse til at fjerne
sig fra Keglens Toppunkt, idet der opvikles en større Længde
af den Side af Remmen, der lægger sig paa den større Radius,
end af den anden Side, hvilket medfører, at Remmen indtager
en Stilling som den punkterte og følgelig, at den vandrer opad
Keglen. Dette samme Forhold vil for Remskiven bevirke, at
Remmen søger hen til Toppen af Krumningen.
3) Endelig vil Centrifugalkraften stræbe at fjerne Remmen
fra Axen, altsaa at holde den paa Toppen af Krumningen.
Remskiver af Træ benyttes undertiden. Paa Omkredsen
hvælves de og gjøres iøvrigt lige fra Axen ti] Omkredsen af eens
Tykkelse. Det Væsentligste, der er at iagttage ved deres Con-
struction, er, at de ikke kaste sig eller b 1 i vé"yu n de. Forat
forebygge Kastning sammensættes Skiverne bedst af flere Lag
Træ, og Urundhed forebygges ved at sammensætte hvert Lag
af Sectorer, saaledes at Omkredsen bliver Endetræ. Man maa
lade Sectorernes Sider i de forskjellige Lag vexle i Stilling og
holde dem sammen med Nav, mellem hvilke gaae Skruebolte
gjennem Skiverne.
Enhver Træ&kive faaer enten et Nav af Støbejern eller en
Bøsning af Metal.
Undertiden indrettes Træskiver, ligesom Vognhjul, med Om-
kredsen sammensat af flere Stykker, og med Arme, der gaaer
ud fra Navet.
Remmene, der anvendes, ere sædvanligt af Læder, og de
kunne sammensættes paa følgende Maader:
Sammensyning med tynde Remme af Læder (Fig. 44 a);
den glatteste Side af disse vendes iiqpd Omkredsen af Skiven.
Hver Gang Remmen har rækket sig saavidt, at den ikke kan
føre Skiven med sig, strammes den og sammensyes paany. Denne
Syning bruges ved de sværeste Remme.
Sam men hægtning ved Spænde (Fig. 44 b). Ved at flytte
Spændet til forskjellige Huller i Remmen, kan denne forkortes.
Spændets Grene og Bøile maa ligge i eet Plan.