Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Sammenskruning (Fig. 44 c). Møttrikkernes Hoveder
ligge paa Indersiden af Remmen og ere plane.
Forbindelserne Fig. 45 b og c anvendes kun ved Remme
for lette Bevægelser.
Sammen ni tnin g ved Kobbernitter bruges ligeledes.
Ved alle Remme vendes Kjødsiden ind mod Skiven.
Naar Remme benyttes .som Overfølingsmiddel for Kraften,
vil det være let at standse den drevne Axel og atter sætte den
igang, ligesom man ogsaa let kan variere dens Hastighed.
Til beqvem Standsning og Igangsætning benyttes:
Fast og løs Skive (Fig. 45). Skiven A er med Kilen a
fastgjort paa et Hoved af Axien D, den lige saa store Skive B
kan derimod løbe frit rundt paa sin Del af Axlen. Remmen C
kommer fra en Tromle eller bred Skive, som ikke er hvælvet
paa Overfladen; den er i Tegningen vist at gaa om den faste
Skive A og den vil altsaa tage Axlen D med sig og bevæge
den tilhørende Maskine. Vil man sætte denne Maskine ud af
Indgribning, skeer det ved at flytte Remmen over paa den løse
Skivel?. Det er nok at flytte Remmens paaløbende Part
over paa denne Skive. Til den Ende anvendes en Jernbøile,
der griber om Parten og ved Stangen -S kau føres frem og til-
bage i Ledningerne b b i et Plan I paa Remmens. Naar den
paa Skiverne A eller B løbende Part flyttes, saa følger den af-
gaaende Part med og Remmen flytter sig tillige paa Tromlen,
fra hvilken Bevægelsen kommer, da denne ikke er hvælvet og
derfor ikke har nogen Bestræbelse til at holde Remmen paa et
bestemt Sted. Ved meget lette Bevægelser kan Remmen flyttes
med Haanden.
Til Forandring i Hastighed benyttes:
Trappeskiver (Fig 46). Paa den ene Axel anbringes tæt
op til hinanden (f. Ex. støbte i et Stykke) en Række Skiver
med forskjellige Radier R, Ri og Rs, og paa den anden Axel
en lignende Række Skiver. Der fordres da, at hver 2 sammen-
hørende Skivers Radier skulle have et bestemt Forhold og at
samme Rem uden Ende ska] passe over hvilketsomhelst Par
af Skiverne.
Betragtes først Skiveparret R, r, kaldes Remmens Længde 1,
Axernes Afstand a, saa er
3