Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
33 Sammenskruning (Fig. 44 c). Møttrikkernes Hoveder ligge paa Indersiden af Remmen og ere plane. Forbindelserne Fig. 45 b og c anvendes kun ved Remme for lette Bevægelser. Sammen ni tnin g ved Kobbernitter bruges ligeledes. Ved alle Remme vendes Kjødsiden ind mod Skiven. Naar Remme benyttes .som Overfølingsmiddel for Kraften, vil det være let at standse den drevne Axel og atter sætte den igang, ligesom man ogsaa let kan variere dens Hastighed. Til beqvem Standsning og Igangsætning benyttes: Fast og løs Skive (Fig. 45). Skiven A er med Kilen a fastgjort paa et Hoved af Axien D, den lige saa store Skive B kan derimod løbe frit rundt paa sin Del af Axlen. Remmen C kommer fra en Tromle eller bred Skive, som ikke er hvælvet paa Overfladen; den er i Tegningen vist at gaa om den faste Skive A og den vil altsaa tage Axlen D med sig og bevæge den tilhørende Maskine. Vil man sætte denne Maskine ud af Indgribning, skeer det ved at flytte Remmen over paa den løse Skivel?. Det er nok at flytte Remmens paaløbende Part over paa denne Skive. Til den Ende anvendes en Jernbøile, der griber om Parten og ved Stangen -S kau føres frem og til- bage i Ledningerne b b i et Plan I paa Remmens. Naar den paa Skiverne A eller B løbende Part flyttes, saa følger den af- gaaende Part med og Remmen flytter sig tillige paa Tromlen, fra hvilken Bevægelsen kommer, da denne ikke er hvælvet og derfor ikke har nogen Bestræbelse til at holde Remmen paa et bestemt Sted. Ved meget lette Bevægelser kan Remmen flyttes med Haanden. Til Forandring i Hastighed benyttes: Trappeskiver (Fig 46). Paa den ene Axel anbringes tæt op til hinanden (f. Ex. støbte i et Stykke) en Række Skiver med forskjellige Radier R, Ri og Rs, og paa den anden Axel en lignende Række Skiver. Der fordres da, at hver 2 sammen- hørende Skivers Radier skulle have et bestemt Forhold og at samme Rem uden Ende ska] passe over hvilketsomhelst Par af Skiverne. Betragtes først Skiveparret R, r, kaldes Remmens Længde 1, Axernes Afstand a, saa er 3