Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Tandhjul hidrører væsentligst fra Friction, nemlig dels Tap- iriction, dels Tandfriction. Tap friction. Tappernes Friction hidrører dels fra Vægten af Hjulene, Axlerne o. des!., dels fra Trykket, der virker paa Tænderne. Saasnart man i givet Tilfælde kjender Værdierne af disse Tryk, er det let at beregne deres Resultant, og naar da lappernes Diameter og Antal af Omdrejninger i Minutet ere givne, kan man let beregne den Arbeidsmængde, der medgaaer til Overvindelse af Frictionsmodstanden ved Tapperne. Ved Constructions) af Tandhjulforbindelser har man det ofte i sin Magt at kunne ordne Indgribningernes Beliggenhed saaledes. Trykkenes Resultant bliver lille og derved formindskes det om- talte Tab i Arbeidsmængde. Tan dfri etionen. Tændernes Indgribning giver Anledning til Friction, og for at give et Begreb om dennes Størrelse frem- stilles her dens Værdi for det Tilfælde, at Hjultænderne ere formede efter Epicycloidebuer. Lad C (Fig. 57 a) forestille Centret for det drivende Hjul. c for det drevne, idet Radierne til Delecirklerne ere C A = R °g c A = r. Det drivende Hjuls Tænder ere formede efter Epicydoiden AEG frembragt ved at Cirklen over c A som Diameter ruller paa Hjulets Delecirkel. Det drevne Hjul har plane Tænder, stillede efter Radierne. Indgribningen begynder i Centerlinien, hvor Røringen skeer i Punctet A, og efterhaanden flytter Røringspunctet sig hen langs Cycloiden. Efter en vis Tids Forløb har det drivende Hjul dreiet sig en Vinkel 7, det drevne en Vinkel ip; i denne Stilling ville vi tænke os Hjulene fast forbundne med hinanden og som en Helhed dreiede en Vinkel 7) tilbage. Det drivende Hjul indtager da sin oprinde- lige Stilling, men det drevnes Centrum er rykket hen til G-. Røringspunktet er E. Nu kan den gjennemløbne Epicycloidebue s = A E let bestemmes; lægges nemlig et Coordinatsystem med C til Begyndelsespunct og Axerne som antydet paa Fi- guren faaes