Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

54 Axien i Skruen uden Ende bliver at beregne efter Kraften p virkende til Vridning, idet tillige tages Hensyn til Kraften P, som bevirker en Sammentrykning efter Længden. Ved den hidtil betragtede Form af Skrue uden Ende kan Hjulet ikke drive Skruen, thi Skruens Stigningsvinkel er altid mindre end Frictionsvinklen. Derimod haves en anden Art Skrue uden Ende bestemt til at frembringe stor Omdreinings- hastighed, idet man lader Hjulet drive Skruen. Denne gives derfor en meget stor Stigningsvinkel og gjøres i Reglen fler- løbig; Forholdet mellem Hjulets og Skruens Hastighed er i saa Tilfældet angivet ved Tandantallet i Hjulet, divideret med det Antal Gænger, som Skruen indeholder paa et Stykke — Skrue- gangshøiden. Urunde Tandhjul. Undertiden kan man ønske at over- føre Bevægelsen paa saadan Maade, at den drevne Axels Hastig- hed bliver variabel, medens den drivende omdreies med constant Hastighed. I saadanne Tilfælde kan benyttes Tandhjul, hvis Delecurver ikke ere Cirkler eller i alt Fald ikke Cirkler con- centriske med Axerne, hvorom Dreiningen foregaaer. Delecurverne af saadanne Hjul maa altid berøre hinanden i Planen gjennem Axerne, og under Bevægelsen inaa de rulle paa hinanden. Derved bliver man istand til at beregne og construere deres Form saaledes, at de opfylde givne Betingelser. Lad Oi og O2 (Fig. 59a) forestille Centrerne for saadanne Hjul; kaldes Centerafstanden E, skal man altid have ri 4- r2 — idet ri og r2 ere Radii vectores til Puncter, der under Gangen komme i Berøring. Til en lille Dreining d af det ene Hjul maa nødvendigvis svare en bestemt Dreining d 72 af det andet, saaledes at ri d <ji — ra d <p. Hvis nu tillige Loven for den drevne Axels Hastigheds- variation er bekjendt, saa at man altsaa har givet saa kan man finde ri, 12 og 72 soin Functioner af 71, hvorved faaes begge Curvernes Form. For at de fundne Resultater skulle