Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

56 E — b —r -|~ oc — a, —r — «, af hvilke 3 Ligninger a, b og a bestemmes. Hvis man havde givet r samt Forholdet n mellem Ellipsens største og mindste Vinkelhastighed, vilde man foruden de oven- staaende Ligninger have og kan derved bestemme cc, a, b og E. Dreier Ellipsen sig om Brændpunktet, maa den gjøre en hel Omdreining i samme Tid som Cirklen, og altsaa maa 2 r n = (a + b) n eller a + b = 2 r og Dimensionerne findes paa lignende Maade som i forrige Tilfælde. Tænderne paa urunde Iljul blive anbragte saaledes, at deres Midtlinie staaer lodret paa Periferien. 7) Exentriker. Ved Exentriker forstaaes i Almindelighed Skiver af for- skjellig Form, anbragte paa omdreiende Axler, og bestemte til at bevæge en Maskindel, som er i Berøring med deres Omkreds, paa saadan Maade, at Bevægelsen foregaaer efter en bestemt Lov, naar Axlen omdreies. Skivens Form afhænger af Loven for Bevægelsen. Axlens Omdreining sker saa godt som altid med constant Hastighed; naar da tillige Loven for Bevægelsen, der skal frem- bringes, er givet, saa kan let Formen af Skiven construeres, idet man benytter Principet for den relative Bevægelse. Frem- gangsmaaden bliver følgende: Skiven betragtes som stillestaaende, medens det Punkt, der skal bevæges deraf, antages samtidigt at udføre baade sin egen Bevægelse og tillige Skivens Bevægelse (Omdreining) i modsat Retning; Punktet vil derved beskrive netop den Curve, hvorefter Omkredsen af Skiven skal formes. Fig. 60 a viser Constructionen for det Tilfælde, at en Stang A B skal bevæges et vist Stykke, A Å4, i sin egen Rpf-