Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

67 P = * x (5000, 4 o: ) = O.0146 KP........................(51), hvor Materialet er Smedejern, P i d i Tommer. Man byder disse Stænger større Træk paa Tommen end Forbindelsesstænger, fordi der ingen Centrifugalkraft virker paa dem. d) Kryds hoveder kaldes de Tverstykker, der anbringes paa Enden af Steinpelstangen, og tjene til at forbinde denne med Pieilstangen. De ere forsynede med 2 Tapper eller med en Tap understøttet i begge Ender, hvorpaa Pieilstangen kan virke. Desforuden skal Krydshovedet i Reglen ogsaa tjene til at styre Stempelstangen i dens retlinede Bevægelse, og forsynes i saa Tilfælde yderligere med Styrestykker, der glide paa en retlinet Ledning. Fig. 67 viser flere almindelige Constructioner af denne Slags Krydshoveder; A er Stempelstangen, B Tappen eller Tapperne til Pieilstangens Befæstelse, C Styrestykkerne. Naar Krydshovederne ikke skulle styres i en Ledning, be- nyttes andre Former. Fig. 68 viser nogle Exempler paa saa- danne. 1 68 a ere Tapperne anbragte saa tæt ved hinanden som muligt; i 68 b ere de rykkede ud fra hinanden, hvilket undertiden kan være nødvendigt. Dimensionerne bestemmes efter Styrkehensynet paa føl- gende Maade: Trykket P, der paavirker Steinpelstangen, kan antages be- kjendt, og Steinpelstangen <) beregnet. Man bestemmer da Dia- metren d af Tapperne B paa sædvanlig Maade; er der 2 Tapper, paavirkes de hver af ‘ P, og beregnes efter (8) eller (11); er der kun een, paavirkes den af det hele Tryk P og beregnes herefter under Hensyn til, at den er understøttet ved begge Ender. Størrelsen af Ghdefladerne i Fig. 67 bestemmes i Alminde- lighed saaledes, at Trykket pr. Q" deraf ligger mellem 30 og 60 Tykkelsen af Navet om Stempelstangen gjøres == | <), Længden af Navet mindst — 2.25 <). Befæstelsen sker, som Figurerne vise, enten ved en Kile eller ved en Møttrik paa den i saa Tilfælde' skrueskaarne Stempelstang. Kilens Tversnitsareal gjøres saa stort, at den forskydende 5*