Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

 68 Kraft pr. □" deraf bliver mindre end 4000 IH, og desuden maa der ved et Bryst paa Stempelstangen eller paa anden Maade sørges for at Kilen kun paavirkes i een Retning og ikke af- vexlende paavirkes til Forskydning i modsatte Retninger, da den i saa Tilfælde hurtigt vil rokkes løs og ødelægges. Breden bi af Kilen gjøres stor, for at Tykkelsen kan blive lille, da ellers Stempelstangen vil lide en betydelig Svækkelse derved. Sædvanligt tages — = 3 a 4. Hvis Formen Fig. 68 b benyttes, bliver endnu at bestemme Dimensionen af Armene mellem Navet og Tapperne. Tversnittet tæt ved Navet, der paavirkes stærkest, gjøres rektangulært og beregnes som paavirket til Bøining af det statiske Moment 1 P . li, idet den største tilladelige Spænding ansættes til 4000®' pr. Breden b = Formen vil iøvrigt sees af Figuren. 3 Ved Tappen gives et Bryst af sædvanlig Høide, og Over- og Underside af Armen afdreies. Kraft tab et, som lides ved Krumtapmekanismen, hidrører selvfølgelig ikke fra Mekanismens Natur, men alene fra Friction og lignende Modstand. Frictionsmodstanden kan findes paa følgende Maade: Tænkes Krumtappen at skulle anvendes til Forvandling af en omdreiende Bevægelse til en frem- og tilbagegaaende retliniet, saa lægges gjerne den retlinede Bevægelse i Vortetappens Be- vægelsesplan og i Plan med Krumtapaxlens Midtlinie. Fig. 69 viser en saadan Krumtapbevægelse. A C er Krumtappen, der dreier sig i Pilens Retning, A13 Forbindelsesslangen, hvis lap 13 ledes i den rette Linie 1 K. Sættes Krumtappens Længde = r, Forbindelsesstangens Længde = nr, Vinklen, som Krumtappen i det betragtede Øieblik danner med C B = a og Forbindelses- stangens Vinkel med samme Linie = ß, saa er a r sin « sin a sin p — — — -------. i n r n Modstanden Q, som virker paa Forbindelsesstangens Ende- punkt 33, i Linien 1 K's Retning, opløses i B E JL Ledningen og B F i Forbindelsesstangens Retning; man har da: