Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
Axien af en Vexelsaug forsynes ofte med
særeget Svinghjul, hvis Vægt M —
I Valseværker gjøres Maskinens Svinghjuls
Vægt M = 2639000 -^2?
m V3
hvor ni = Antal Omgange pr. Minut,
n = Antal Hestes Kraft.
ni en Coefficient afhængig af N:
N = 80-100 30 -40 1 60
Valseværkets 6—8 Sæt 1 Sæt Valser 4—6 Sæt
Beskaffenhed Pladevalser for tykke PL Stangvalser
m = 20 80 1 25
I Hammerværker regnes M = Jr..
Hvor R er Svinghjulsradien i Fod og K en Coefficient, der
faaer følgende Værdier:
Hammerens hele Vægt = 8000 til 10000 7T 6000 til 7000 7T 1200 til 1600 720 til 1000 ST
Antal Slag pr. Minut = 70—80 70-80 100-110 150-200
K — 609000 406000 3045000 121800 til 182700
S vin gh j u 1 e ts Di ni e n s i o n e r bestemmes iøvrigt af Styrke-
hensynet.
Ringen vil paavirkes af en vis Spænding, hidrørende fra
Centrifugalkraften. Kaldes denne Spænding T og betragtes et
Element, begrændset af 2 radiære Snit under en indbyrdes
Vinke] d q>, saa haves, idet Ringens Areal er a Qvadratfod,
Vægt pr. Cubikfod == y, Hastighed R w.
Centrifugalkraften virkende paa Elementet:
R2 d tp.
g
Denne samt Kræfterne T og T 4- d T skulle holde Ele-
mentet i Ligevægt; opløses disse Kræfter efter Axerne og sættes
Summen af Composanterne efter hver Axe = 0, faaes:
6*