Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

82 Oftest abstraheres fra Størrelsen Mi, der altid er lille imod M og vidtløftig at beregne. Man benytter da Formlen M — ni g S. Bestemmelsen af S kan lettest ske grafisk. Haves f. Ex. en Dampmaskine, saa vil Kraften i et af de døde Punkter liave en Værdi = O, den voxer da til en vis Maximumsværdi, og aftager saa atter til O i det andet døde Punkt. Perioden er altsaa her Tiden for Omdreining. Den udviklede Arbejdsmængde lindes ved at afsætte Vorte- tappens Bane rectificeret som Linien A B (Fig. 80) og i hvert Punkt af denne opreise en Ordinat = det tilsvarende Damptryk paa Stemplet, reduceret paa Vortetapsbanen. Herved faaes Curven A C B, idet der er antaget, at Expansion er indtraadt efter at af Stemplets Vei er gjenneniløbet. Arealet A B C fremstiller den udviklede Arbejdsmængde. Modstanden kan tænkes sammensat af 3 Dele: 1) Nytte- lasten, der her er antaget constant (hvad man nødes til i alle Tilfælde, hvor Loven for dens Variation ikke kjendes) og derfor grafisk fremstillet ved Linien IJ E. 2) Maskinens L rietions- modstande og 3) Modtrykket paa Forsiden af' Stemplet; de 2 sidste Modstande, reducerede paa Krumtappen, ere afsatte som Ordinater over D E, hvorved Curven D G E er fremkommen. Arealet A D G E B fremstiller da hele den Arbeidsinængde, som Modstanden consumerer under en halv Omdreining; det skal være lige stort med Arealet A C B. Man vil nu se, at i Punktet F er Kraft og Modstand lige store; i de umiddelbart forud gaaede Stillinger har Modstanden stedse været større end Kraften, vi have da her det Punkt, hvor Hastigheden er Mini- mum. Under den videre Bevægelse har Kraften Overhaand, indtil Punktet II, hvor der indtræder Maximum af Hastighed, derpaa aftager denne atter o. s. v. Det skraverede Areal F CII vil følgelig fremstille Størrelsen S og kan nu let beregnes; det er naturligvis lige stort med Summen af Arealerne A D F og B H E. I visse Tilfælde kan man ikke finde Størrelsen S, det er navnlig Tilfældet ved saadanne Maskinerier, hvor Modstandens Uregelmæssigheder faa stor Betydning. I saadanne Tilfælde maa man ty til empiriske Formler, f. Ex.: