Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

hvilket Hastigheden er saa stor som muligt, og et andet, hvori den er saa lille som muligt; disse Tidspunkter opsøges. Diffe- rensen mellem de Mængder af levende Kraft, som Maskineriet indeholder ved disse Tidspunkter, vil da være saa stor som mulig, og vil selvfølgelig svare til Differensen mellem den tilførte og den forbrugte Arbeidsmængde; kaldes denne Differens S, kaldes den største Vinkelhastighed wi, den mindste ws, Svinghjulringens Vægt M og Vægten svarende til alle Maskineriets øvrige Masser, reducerede paa Svinghjulsringen Mi, saa haves ifølge Oven- staaende: s ” LVe‘)2 (M + M-) - (M + Mi), g 2 g S kan herefter antages bekjendt. Uregelmæssigheden, der opstaaer under Bevægelsen, vil kunne udtrykkes ved Wl — W2 w Kaldes dette Forhold n, og erindres, at W2>w>»wi samt at Differensen mellem alle 3 Størrelser kun er ringe, saa kan man uden kjendelig Feil sætte W2 wi = 2 w, hvorved n = 2 W1 W2 4“ wi °S wi — * (2 + n) w, W2 = -i (2 — n) w, hvorved S = | (M + Mi) [(2 + n)2 - (2 - n)2J. R w — v er Hastigheden i Svinghjulsringen, hvorved faaes (M + Mi) v2 = g n n er oftest en lille ægte Brøk, man sætter derfor Jl = nij n hvorved Formlen bliver (M + Mi) V- = ni g S, heri tages for Kornmøller, Sangværker, Pumpeværker o. lign, ni = 30—40, - Bomuldspinderier, der spinde Garn Nr. 40—60 ni = 35—40, do., der spinde finere Numre nt = 50—60.