Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
80 Remmene ikke samtidigt lægges paa løse Skiver, det er der- imod Tilfældet i b. De løse Skiver ere betegnede ved 1, de faste ved f. D. Dele, der tjene til at gjøre Bevægelsen regelmæssig. 1) Svinghjul. Ved Svinghjul forstaaes som bekjendt Hjul med stor Masse concentreret i Hjulringen og anbragte paa en Axel, der deltager i Omdreiningsbevægelsen. Virkningen af et Svinghjul er følgende: Haves en Bevægelse, hvori Kraften virker regelmæssigt, Modstanden ligesaa, men saaledes, at den hele udviklede Arbeids- mængde for en længere Periode er lig den forbrugte (hvilket kan opnaaes ved Hjælp af Regulatorer), saa vil Middelhastig- heden for saadan længere Periode være constant, men derfor kan der godt til forskjellige Øieblikke være forskjellig Hastighed, idet der det ene Øieblik er indeholdt større levende Kraft i Maskineriet end i det andet. Ved at anbringe et Svinghjul kan man opnaa, at Hastigheden ikke varierer saa meget som uden et saadant, thi paa Grund af den betydelige levende Kraft, som Svinghjulet indeholder, vil en ringe Hastighedsdifferens svare til en stor Differens i levende Kraft. Derimod kan Svinghjulet selvfølgelig ikke udøve nogen Ind- flydelse paa Størrelsen af Middelhastigheden; hvis Kraften i længere Tid vedbliver at være større end Modstanden, saa vil Svinghjulet ikke kunne sætte nogen Grændse for Hastighedens Tiltagen. Ved Bestemmelsen af Svinghjulets Størrelse gaaer man ud fra, at Middelhastigheden w bliver holdt constant, I. kx. ved en Regulator, men at Kraften og Modstanden varierer efter en vis Lov, saaledes at de efter en vis Tids Forløb atter faa de samme Værdier igjen, og saa begynde den samme Række For- andringer paany. En saadan Periode betragtes, Hastigheden ved dens Begyndelse er den samme som ved dens Slutning, og følgelig vil Summen af de tilførte og bortførte Arbeidsmængder være = 0. Desforuden vil der være et Øieblik i Perioden, i