Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Remmene ikke samtidigt lægges paa løse Skiver, det er der-
imod Tilfældet i b. De løse Skiver ere betegnede ved 1, de
faste ved f.
D. Dele, der tjene til at gjøre Bevægelsen regelmæssig.
1) Svinghjul.
Ved Svinghjul forstaaes som bekjendt Hjul med stor Masse
concentreret i Hjulringen og anbragte paa en Axel, der deltager
i Omdreiningsbevægelsen.
Virkningen af et Svinghjul er følgende:
Haves en Bevægelse, hvori Kraften virker regelmæssigt,
Modstanden ligesaa, men saaledes, at den hele udviklede Arbeids-
mængde for en længere Periode er lig den forbrugte (hvilket
kan opnaaes ved Hjælp af Regulatorer), saa vil Middelhastig-
heden for saadan længere Periode være constant, men derfor
kan der godt til forskjellige Øieblikke være forskjellig Hastighed,
idet der det ene Øieblik er indeholdt større levende Kraft i
Maskineriet end i det andet. Ved at anbringe et Svinghjul kan
man opnaa, at Hastigheden ikke varierer saa meget som uden
et saadant, thi paa Grund af den betydelige levende Kraft, som
Svinghjulet indeholder, vil en ringe Hastighedsdifferens svare til
en stor Differens i levende Kraft.
Derimod kan Svinghjulet selvfølgelig ikke udøve nogen Ind-
flydelse paa Størrelsen af Middelhastigheden; hvis Kraften i
længere Tid vedbliver at være større end Modstanden, saa vil
Svinghjulet ikke kunne sætte nogen Grændse for Hastighedens
Tiltagen.
Ved Bestemmelsen af Svinghjulets Størrelse gaaer man ud
fra, at Middelhastigheden w bliver holdt constant, I. kx. ved
en Regulator, men at Kraften og Modstanden varierer efter en
vis Lov, saaledes at de efter en vis Tids Forløb atter faa de
samme Værdier igjen, og saa begynde den samme Række For-
andringer paany. En saadan Periode betragtes, Hastigheden
ved dens Begyndelse er den samme som ved dens Slutning, og
følgelig vil Summen af de tilførte og bortførte Arbeidsmængder
være = 0. Desforuden vil der være et Øieblik i Perioden, i