Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

Emne: Udgivne med enkelte Forandringer ved S.C. Borch.

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
79 Kraner, Vinder o. desk Fig. 76 viser 2 Spærhager indgribende i et Spærhjul. Fig. 77 a viser en anden Maade at hindre Tilbagegang, idet Frictionen mellem Omkredsen af Skiven a og den exentriske Bue c, dreielig om Axen a, erstatter Spærhagens Indgribning i Tænderne. Bevægelse i Pilens Retning vil ikke hindres, idet Bueh c’s Radier ere voxende fra « henimod (i, men Bevægelse i den modsatte Retning vil bringe c til at dreie sig et lille Stykke' indtil Trykket er bleven saa stort, at Frictionen, som følger deraf standser Bevægelsen. Baade ^4’s og c's Axler modtage meget store Tryk; dette kan dog undgaaes for J.’s Vedkom- mende ved Constructionen 77 b. 2) Vexling- af Bevægelsens Retning. a) Om ko bling sker paa følgende Maade: Paa den Axel, hvis Bevægelsesretning skal kunne forandres, anbringes 2 Tand- hjul, der omdreies i modsat Retning og sidde løse paa Axlen, saa de kunne dreie sig uden at tage denne med. Imellem Hju- lene er Axlen forsynet med en Kam, hvorpaa glider en Muffe, forsynet med Tænder ved begge Ender: og disse Tænder have samme Form som Tænderne i en Tandkobling. Tand- hjulenes Nav ere forsynede med Tænder svarende til Muffens og eftersom nu Muffen bringes i Indgribning med det ene eller det andet Hjuls Nav eller ud af Forbindelse med dem begge, vil Axlen dreies den ene eller den anden Retning eller staa stille. Der kan dels benyttes coniske dels cylindriske Hjul; de første give den simpleste Cönstruktion, Fig. 78 a og b viser begge Af ander. b) Vexling ved Remme. Dette sker ved at flytte Remmen fra een Skive paa den bevægede Axel over paa en anden, medens den drivende Axel bærer en Tromle, paa lignende Maade som omtalt Pag. 33, men her haves 2 Remme, baade en aaben og en krydset Rem, der flyttes samtidigt, saaledes at naar den ene ligger paa en fast Remskive, saa ligger den anden paa en løs, og omvendt; undertiden indrettes det tillige saaledes, at de begge kunne lægges paa løse Skiver, og altsaa den drevne Axel standses. Fig. 79 a og b viser Indretningen; i a kunne