Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

■ 78 Fig. 74 a viser en Maade, hvorpaa Bræmsning kan ske. A er en Skive, som omdreies i Pilens Retning, F et Baand, dannet af Træstykker, forbundne ved Leddene c, det er anbragt udenom Skiven, og ved D er det solidt befæstet. Skal der bræmses, saa udøves et Træk i F, hvorved Baandet vil trykkes stærkt ned imod A. paa hvis Omkreds der følgelig fremkommer en meget betydelig Friction. Dette Apparat bruges f. Ex til Standsning af Vindmøller. Imidlertid vil Axlen C derved mod- tage et stærkt Tryk, hvilket undgaaes ved den i Fig. 74 b viste Anordning, hvor b, f og l ere faste Punkter, hvorom Stænger dreie sig, c, d, e, h ere leddede Forbindelser, ved i er en Snor fastgjort og ført neden om Tromlen k, ved hvis Omdreining der vil kunne frembringes et meget stærkt Tryk paa A i 2 dia- metralt modsatte Punkter, og disse Tryk kunne let bringes til at være lige store, hvorved Axl-en ikke modtager noget Tryk hidrørende herfra, medens der desuagtet fremkaldes en meget stor Friction. Naar man opgaaer Virkningen paa Spillet k, saa sænkes e, Vægtstangen e d falder ned paa Bjælken g, d gaaer opad, og Stangen d c løfter b c saa Skiven A bliver fri. Fig. 75 viser en Bræmse, som anvendes meget ved Kraner, Vindero. des]. Om Skiven A ligger et Jernbaand, hvis Ender forbundne med en Vinkelvægtstang c de. Ved Dreining af denne omkring d kan Baandet strammes, er der da ved c frembragt en vis Spænding p, vi] der ved e være en Spænding = p e V, hvor g er Frictionscoefficienten, g den af Baandet omviklede Bue. Er f. Ex. g = 0.2R, g = * n, faaes Friktionen — p (e ’ 71 • — 1) — 2.74 p. Da nu Armen d f kan gjøres lang, saa kan man ved at virke derpaa med Haanden frembringe en meget stor triction. Baandets Tversnitareal gjøres saa stort, at den største Spænding, som kan fremkomme pr. ikke overstiger 10000 F. Denne Spænding vil fremkomme ved e, hvor den virkende Kraft er — p eller i ovenstaaende Exenipel — 3.74 p. f) Spærhager, indgribende i et Spærhjul, benyttes sjeldnere til Standsning af Bevægelse, da en saadan Standsning vil ledsages af et Stød, men derimod anvendes de ofte ti] at hindre Tilbagegang, naar Kraften ophører at virke, f. Ex. ved