Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
et derpaa siddende Tandhjul kan bringes fuldstændigt ud af
Indgribning. Axlens Tapper maa derfor være saa lange, at de
tilstede en saadan Forskydning, og Axlen maa kunne sikkres i
begge sine Stillinger, saa at den ikke ved tilfældig Paavirkning
kan forskydes. Dette sker paa flere Maader (Fig. 72 a, b og c);
A er den Axel, der kan forskydes, Sikkringsapparatet er i 72 a
et omvendt Pendul, B, der med en Tap d indgriber i Halsen I),
der sidder fast paa Axlen.
72 b viser en Haandfalle B, der med Haanden hænges
ind over den lange Axeltap, enten ved den ene eller ved den
anden Ende af Axlen.
73 c fremstiller den faste Falle. Den er dreielig om
en Bolt og kan bringes til at gribe ind i den ene af Axlens 2
Halse, d eller e, eftersom Indgribning skal finde Sted eller ei.
Udløsningen og Tilvejebringelsen af Forbindelsen kan kun
ske under Maskinens Stilstand.
c) Udløsning ved at forskyde et Hjul uden at for-
skyde dets Axel bruges mest ved lodrette Axler, og navnlig
forskydes Qværndrevene i Møller paa denne Maade for at sættte
en Qværn ud af Forbindelse med det øvrige Maskineri.
Fig. 73 viser den dertil anvendte Mechamsme. Axien er
skrueskaaren og forsynet med en Møttrik b, paa hvilken en
Ring c hviler, og over denne er Qværndrevet anbragt. Naar
Indgribning finder Sted, indtager Hjulet Stillingen A ; det hviler
da ikke paa Ringen c, men paa en svagt conisk Del af Axlen,
hvis Form passer i Hjulets Nav, og som bærer en Kam, der
passer i en Not paa Navet. Skal Drevet sættes ud af Ind-
gribning, saa skrues Møttriken opad, Hjulet kommer da til at
hvile paa Ringen c og løftes med denne. Ogsaa her maa Ma-
skineriet staa stille, naar Forbindelsen skal hæves eller iværksættes.
d. Remskivers Udløsning er tidligere omtalt.
e) Bræmsning. Herved forstaaes Standsning, frembragt
ved at opvække en Frictionsmodstand saa stor, at Maskineriet
derved bringes til Stilstand. Ofte standses dog først Tilførslen
af Arbeidsmængde, og Bræmsningen sker i saa Tilfælde kun for
hurtigere at bringe Maskineriet ti] Stilstand, i det den frem-
bragte Friktion i kort Tid consumerer den Arbeidsmængde, som
Maskineriets Masser indeholde i Skikkelse af levende Kraft.