Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
77 et derpaa siddende Tandhjul kan bringes fuldstændigt ud af Indgribning. Axlens Tapper maa derfor være saa lange, at de tilstede en saadan Forskydning, og Axlen maa kunne sikkres i begge sine Stillinger, saa at den ikke ved tilfældig Paavirkning kan forskydes. Dette sker paa flere Maader (Fig. 72 a, b og c); A er den Axel, der kan forskydes, Sikkringsapparatet er i 72 a et omvendt Pendul, B, der med en Tap d indgriber i Halsen I), der sidder fast paa Axlen. 72 b viser en Haandfalle B, der med Haanden hænges ind over den lange Axeltap, enten ved den ene eller ved den anden Ende af Axlen. 73 c fremstiller den faste Falle. Den er dreielig om en Bolt og kan bringes til at gribe ind i den ene af Axlens 2 Halse, d eller e, eftersom Indgribning skal finde Sted eller ei. Udløsningen og Tilvejebringelsen af Forbindelsen kan kun ske under Maskinens Stilstand. c) Udløsning ved at forskyde et Hjul uden at for- skyde dets Axel bruges mest ved lodrette Axler, og navnlig forskydes Qværndrevene i Møller paa denne Maade for at sættte en Qværn ud af Forbindelse med det øvrige Maskineri. Fig. 73 viser den dertil anvendte Mechamsme. Axien er skrueskaaren og forsynet med en Møttrik b, paa hvilken en Ring c hviler, og over denne er Qværndrevet anbragt. Naar Indgribning finder Sted, indtager Hjulet Stillingen A ; det hviler da ikke paa Ringen c, men paa en svagt conisk Del af Axlen, hvis Form passer i Hjulets Nav, og som bærer en Kam, der passer i en Not paa Navet. Skal Drevet sættes ud af Ind- gribning, saa skrues Møttriken opad, Hjulet kommer da til at hvile paa Ringen c og løftes med denne. Ogsaa her maa Ma- skineriet staa stille, naar Forbindelsen skal hæves eller iværksættes. d. Remskivers Udløsning er tidligere omtalt. e) Bræmsning. Herved forstaaes Standsning, frembragt ved at opvække en Frictionsmodstand saa stor, at Maskineriet derved bringes til Stilstand. Ofte standses dog først Tilførslen af Arbeidsmængde, og Bræmsningen sker i saa Tilfælde kun for hurtigere at bringe Maskineriet ti] Stilstand, i det den frem- bragte Friktion i kort Tid consumerer den Arbeidsmængde, som Maskineriets Masser indeholde i Skikkelse af levende Kraft.