Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

93 ned med Maskinen, og for hver Nedgang griber den Vægtstangen A B og dreier den, samt det til den fastgjorte Hjul C i Pilens Retning; derved dreies Vægtstangen D E om sit faste Punkt F og løfter Pumpestangen G H af en Trykpumpe, som derved fyldes med Vand. Hanen a tjener til atter at udtømme Vandet af Pumpen; den kan ved Stangen b c vilkaarligt stilles paa større eller mindre Aabning, saa at Vægten Q hurtigere eller langsommere driver Pumpesteniplet ned i den optegnede Stilling, Da griber Tappen d, paa Vægtstangen I) E fat paa den verti- cale Stang d f, der udløser den Mechanisme, ved hvilken Ven- tilerne aabne for Dampen, saa at Maskinen kan gjøre et nyt Slag. Tiden mellem 2 Slag bliver altsaa netop = Tiden i hvilken Pumpen II udtømmer sig igjennem Hanen a. e) Pe n dul regulator e r. Ved et Pendul kan man, som bekjendt, regulere et Uhrværks Hastighed, og dette kan atter benyttes til Regulering af en Maskines Hastighed. Fig. 88 viser et Apparat, hvorved dette kan ske. A er en Axel, der dreies af Maskinen, Ai en anden Axel, der dreies af Uhrværket; begge disse Axler skulle, naar Ma- skinens Hastighed er den rette, have samme Vinkelhastighed. Axlerne bære hver sit coniske Hjul B og C, disse Hjul indgribe i eet og samme tredie Hjul E, hvis Axel er anbragt radiært i Hjulet D, hvis Midtpunkt netop er Centrum for Hjulene B, C og E's Delekegler. Det vil nu let ses, at naar B og C oin- dreies med samme Hastighed, vil E løbe rundt om sin Axe, men denne vil ikke flyttes, og D vil staa stille. Hvis derimod B dreies huitigeie eller langsommere, vil I) dreies henholdsvis i Pilens Retning eller i den modsatte Retning og denne Drei- ning kan benyttes til at lukke eller aabne mere for Kraftens Kilde. f) Vindfanget. Fig. 89 viser et saadant. Vægten P er Bevægkraften, der skal drive en Maskine o: et Uhrværk ved Hjulet A; for at gjøre Bevægelsen mere regelmæssig anbringes Vindfanget paa Axlen af A, det bestaaer af to eller flere Vinger, der kunne stilles efter Behov under forskjellig Vinkel a med Omdreiningsplanen. -Udøves Luftens Tryk mod Vingerne paa en Radius R, er Arealet af Vingerne tilsammen = a, Vinkel- hastigheden — w, saa er Vingernes Luftmodstand lig: k . R? w- a sin2 n.