Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

Emne: Udgivne med enkelte Forandringer ved S.C. Borch.

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
Ill lægges da i Kranens Symmetriplan; den er ved B leddet til Udlæggerbjælkerne, og dens nederste Ende bærer en Møttrik, anbragt om en Skrue, der paa saadan Maade er fastgjort i fundamentet, at den vel kan dreie sig om sin Axe, men ikke forskydes efter Længden. Ved denne Skrues Omdrejning flyttes Lasten frem og tilbage i Kranens Symmetriplan. Disse Kraner bruges ni est til Løftning af meget store Byrder, og bevæges da ofte ved Dampkraft. Kræfterne, der paavirke Kranens Dele, bestemmes ligesom før; Udlæggerbjælkerne faa deres største 1 aavirkning, naar Lasten er ført saa langt ud fra Understøt- ningspunkterne som muligt; tillige vil den bageste Bjælke i denne Stilling paavirkes saa stærkt som muligt til Strækning: imidler- tid maå man ogsaa kjende den største Sammentrykning, som faaes, naar Kranen staaer i sin modsatte Yderstilling. Ere Kræfterne fundne, beregnes Dimensionerne efter den techniske Mehaniks Formler, ofte gjøres alle 3 Ben af Smede- jernsplader, sammennittede med Vinkeljern til et firkantet Rør. A) Dreielige Kraner. Naar en saadan Kran er bestemt til at staa i et lukket Rum i en Bygning, f. Ex. et Jernstøberi, understøttes den saavel forneden ved Gulvet som foroven ved Loftet, hvorimod en Kran, bestemt til at opstilles i det Fri, kun kan støttes nedenfra. 1) lig. 116 a viser en Kran, støttet baade foroven og forneden. Den er tænkt bygget af Træ, hvilket erdet alminde- ligste, A B er Stammen, C E Udlæggeren, F D en Skraa- stiver. Lasten kan enten være ophængt ved E, eller den kan være ophængt ved en Vogn, som føres frem og tilbage paa Udlæggeren. I begge Tilfælde vil den største Paavirkning af Kranens Dele faaes, naar den største Last er ophængt ved E, o: i den størst mulige Afstand fra Stammen. Kjeden er paa liguren angivet at gaa parallelt med Udlæggeren hen til Stammen og derpaa parallelt med denne ned til en Tromle, om hvilken den vikles. Kræfterne, der paavirke Kranens Stykker, be- stemmes paa følgende Maade: Papperne A og B modtage Reactioner Ri og R2 fra Under- støtningerne, Ri er nødvendigvis vandret. Foruden disse 2 ydre Kræfter paavirkes Kranen endnu kun af en eneste ydre Kraft,