Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

112 nemlig Vægten P + Q af Kran og Last tilsammen virkende i det fælles Tyngdepunkt G. De 3 ydre Kræfter skulle holde hinanden i Ligevægt. Retningen af de 2 af dem, Ri og (P + Q) samt Størrelsen af den ene (P -f- Q), kjendes, man kan da let bestemme Størrelsen af Ri, samt Størrelse og Retning af Rs, idet alle 3 Kræfter maa skære hinanden i eet Punkt, og Resul- tanten af de 2 af dem være Hg og modsat den 3die. Kræfterne i Stiver og Udlægger bestemmes dernæst (Fig. 116 b). Forbindelserne ved F, D og C betragtes som leddede, Stiveren kan da kun paavirkes efter sin Længderetning, Reaction«] s fra Punktet F maa altsaa have denne Retning. Be- tegner endvidere u Reactionen fra C, P' Vægten af Stiver + Ud- lægger samt G' det fælles Tyngdepunkt for P' og Q, haves atter her 3 Kræfter s, u og P' + Q, der skulle holde hinanden i Ligevægt, og af hvilke P' 4- Q er fuldstændig bekjendt samt Retningen af s. Problemet kan da løses ligesom før. Efter de Kræfter, der saaledes ere fundne at virke i Punk- terne A, B, C, D, E og F kan beregnes Paavirkningerne af de enkelte Stykker i Kranen. Dog er der ikke taget Hensyn til Spændingen i Kjædestykkerne C E og C F. Denne Spæn- ding bevirker en Sammentrykning af Udlæggeren og af den midterste Del af Stammen, som bliver at addere til den øvrige Paavirkning. Kranerne kunne med Hensyn til deres Details indrettes for- skjelligt; Fig. 117 viser en Maade, hvorpaa det kan ske. Stammen er dannet af et enkelt Stykke qvadratisk Tømmer, Tapperne befæstede dertil paa den Pag. 8 omtalte Maade. Udlæggeren, og som Følge deraf ogsaa Stiveren, bestaaer af 2 parallele Stykker, i saa stor Afstand indbyrdes, at Kjæden kan gaa frit ned imellem dem. . Forbindelsen mellem de enkelte Stykker maa ske paa en solid Maade, som vist paa Figuren. E er Støbejernsstykker, et paa hver Side af Stammen, bestemte til at indeholde Leier for Tromlen og for de nødven- dige Axler. Til disse Stykkers Befæstelse maa der paafores Træstykker F paa Stammen, af en saadan Tykkelse, at deres Overflade kommer i Plan med Stivernes. Endelig ere Stiverne selv indbyrdes forbundne med et Træstykke D.