Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
Lastens Ophængning er vist paa den Maade, at Kjæden K
er befæstet ved G, gaaer om en Skive b paa en Vogn, der kan
kjeres frem og tilbage paa Udlæggeren, derfra om en løs Tridse,
atter op om en Skive a paa Vognen, endelig over Skiven II og
Tromlen i E. Herved er opnaaet, at Lasten hverken hæves
eller sænkes ved Vognens Bevægelse, som derfor ikke vil fordre
meie Kraft, end hvad Frictionen consumerer; den iværksættes
ved Svinget e, der omdreier en staaende Axel og en horizontal
Axel langs Udlæggeren. Denne sidste har qvadrati.sk Tversnit;
dens Bevægelse meddeles til Skruen g, der kan glide langs den
horizontale Axel, idet den er tvungen til at følge med Vognen;
denne Skrue indgriber i Hjulet c, hvis Axel har sine Leier paa
Vognen, og endvidere bærer et Tandhjul, indgribende i en Tand-
stang paa Udlæggeren.
Ofte biuges en anden Maade at bevæge Vognen paa, nemlig
en Kjæde uden Ende, befæstet ti] Vognen, gaaende om en Skive
ved G, derfra til en Tromle ved II og herfra atter til Vognen.
Den ved II anbragte Tromle indrettes da til at dreies nedenfra
ved et Sving, Vognen kan derved trækkes frem og tilbage, dog
ei dens Stilling paa Ldlæggeren ikke saa sikker som ved den
paa Fig. 117 angivne Construction.
Spærhjul og Spærhage anvendes til at hiødre Lastens
Tilbagegang. Dog nøies man ofte med at lade en Spærhage af
passende Form indgribe i Tænderne paa et af Spillets Hjul
(ikke Drev). Hagen er sædvanligvis symmetrisk om sin Midt-
linie, saa at den kan slaaes om og indgribe til modsat Side,
naar Spillet dreies den modsatte Vei.
2) Kianer, der kun støttes nedenfra, maa befæstes
til et solidt Fundament af en saadan Størrelse og Vægt, at det
kan hindre en Kantring af Kranen helst saaledes, at det Moment,
hvormed det modsætter sig Kantring, er | Gange det, hvormed
Kran 4~ største Last virker til Kantring.
Er fundamentet dybere eud Grundvandets Overflade, maa
der tages Hensyn til den Opdrift, som derved paavirker det.
De vigtigste Former skulle omtales særskilt.
lig. 118 viser en Kran med bevægelig Stamme,
fundamentet har en Fordybning, paa Bunden af hvilken er an-
bragt et Leie A for Stammen, som desuden støttes ved Rals-
8