Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

19 Nedslagets Størrelse og den Deel deraf, der vil løbe ned til Beholderne, samt Størrelsen af disse sidste o: deres Rum- fang. Er Beholdernes Dybde o: Dybden fra Vandspeilet til Afløbsstedet nogenlunde constant, saa kan Søarealet blive Maal for Beholderne. F. Ex. Fuursøens Opland er omtrent P/3 Q Mi], og Arealet af dens Beholdninger omtrent V? deraf. Arre- søens Opland er omtrent 4 Mil. Beholderen o: Arresøen omtrent Vs Mil. Beholderne ere i begge Tilfælde tilstræk- kelige, men det. førstnævnte Opland faaer en større Part af Nedslaget end det sidste. Naar en Strøm skal virke paa en Modtager, saa kan Strømmen enten være seilbar eller useilbar. En seilbar Strøm kan kun virke direkte paa Modtageren, men en useilbar Strøm kan opdæmmes, saaledes som Figur 12 viser: A B er Strøm- men, der løber i Pilens Retning, den er opdæmmet ved Tvær- dæmningen C o: enten ved Dæmning med Stibord eller ved Overfald, der opstaaer da en Forskjel i Vandhøide i Delene AC og CB, dette Fald vil omtrent være disponibelt for Mod- tageren D. Stibordet eller Overfaldet ved C kan tjene som Friløb for overflødigt Vand. Strømmes Vandføring maales bedst, naar den er mindst 0: i tør Eftersommers Tid; man erholder da den Vandmængde man kan gjøre Regning paa. Men man inaa ogsaa undersøge den største Vandmængde for derved at bestemme Størrelsen af Frisluser og lignende. Denne Vandmængde iagttages efter Joraars Tøbrud, eller undertiden efter Jang og vedholdende Efteraarsregn. Modtagerne for Vandkraft ere: Veriticale Vandhjul. Horizontale Vandhjul. Maskiner med frem- og ti)bagegaaende Bevæ- gelse. Verticale Vandhjul. 1. Underfaldsvandhjul med Stød virkning. Fig. 13. A er Tilløbsrende, B Afløbsrende, C og D Spundsvægge, B Hjulet, F dets Skovler, G Stibordet, der trækkes ved Stan- gen H. Skovlerne ere her Lapskovler, man kan ogsaa have Skovler mellem Iljulringe. Faldets Høide er II og Vandet 2*