Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
hvis Led ere saa lange som en Deling; paa Midten af hvert
Kjædeled sidder en Brikke, der er af Læder, men paa begge
Sider afstivet med Metalplader. Det øverst liggende Drev be-
væges ved Krumtappe af Mandskab, og naar Vandet er kommet
op til Overenden af Stigroret, gaaer det igjennem en der anbragt
Kasse og løber bort.
Disse Pumper bruges mest ombord i Skibe, og saa ligger
Underenden af Rørene og det nederste Stokkedrev i en Pumpe-
kurv o: en Spand af Kobber med Huller i Omkredsen, nede ved
eller i Bunden af Skibet De smaa Huller i Omkredsen af
Pumpekurven tjene til at holde større Urenligheder borte fra
Pumpen. Morin angiver som Nyttevirkning:
En Mand paa Krumtap i 8 Timer 735000 W,
og en Hest 8 Timers Dagsarbeide 4128000
3) Archimedes Skrue.
Denne Maskine, som ogsaa kaldes Vandsneglen, er ind-
rettet som Fig. 129 viser. Den bestaaer af 2 Cylindre, en indre
Spindel E og en ydre Kappe G, mellem hvilke er anbragt en
eller flere Vindelflader.
Axen anbringes i en skraa Stilling, saaledes at den nedre
Ende delvis dykker ned i Vandet, noget heraf vil da træde ind
i den nederste Skruegang og under Maskinens Omdreining efter-
haanden løftes indtil det omsider træder ud foroven.
Maskinens Virkning vil uden Vanskelighed kunne be-
regnes, naar først den største Vandmængde, der kan rummes i
hver Skruegang er bestemt. Denne Vandmasse maa derfor først
beregnes, hvilket er forbundet med nogen Vidtløftighed, lettest
sker det paa følgende Maade:
Betragtes en vilkaarlig Skruegang og tænkes Vand efter-
haanden at fyldes heri, saa vil Vandspeilet stige, indtil det
omsider løber over. I dette Øieblik er Maximum af Vand-
mængden tilstede, som kan rummes deri. Det vil let sees, at
Udløbet afVand ved Overfyldningen vil foregaa inde ved Spindlen,
Vandspeilet kan altsaa construeres som den vandrette Tangent A B
til den Skruelinie, hvori den indre Spindel skæres af Vindel-
fladen. Nu skal kun Volumen af Legemet ABC bestemmes.
Dette sker ved at skære det med en Række concentriske Cy-