Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

126 4) Norier. Ved Norie forstaaes en Spandkjæde, der bevæges ved Drev med Stokke eller Arme (se Fig. 130). Paa en Axe] A er der anbragt Arme, der gaa ud i Retning af Radien, i to Sæt med hinanden; de ere beklædte med Plade, saa at der mellem Armene dannes Render som C, der kunne lede det Vand, der løftes ud til en Afløbsrende. De omtalte Arme ere i Yder- enden forsynede med Fordybninger a a, der kunne optage Boltene af de Kjædeled, der bære Spandene JB. Lodret under Axien A ligger en anden ■=/=. med den; den bærer et Drev med lignende Arme eller med Stokke, der kunne lede Spandene ned i det Vand, der skal løftes, saa at de fylde sig. Da der er Luft i Spandene, lider Vandet Modstand ved sin Indtrædelse i dem, saa at de vanskeligt blive fulde; derfor har Gateau construeret en forbedret Spand (Fig. 130 b). m er Aabningen, gjennem hvilken Vandet træder ind og ud; naar Spanden gaaer ned, er denne Aabning nederst, og saa aabner sig Ventilen n og tillader Luften at træde ud. Naar Spanden begynder at bevæge sig opad, lukker Ventilen sig. Morin angiver følgende Data for disse Maskiners Nytte- virkning: Noria af Biirel, i Principet som Fig. 130....................0.58 af den til Maskinen meddelte Arbejdsmængde. Noria af Gateau ved Løftningshøide 3.2 Fod..............0.48 — 6.4 — 0.57 — 9.6 — 0.63 — 12.7 —■ ..............0.66 — 19.6 — 0.7O Da Spandene lide Modstand ved at gaa ned i Vandet, og en Noria løfter høiere end Nyttehøiden, er altid Virknings- graden mindst ved smaa Løftningshøider. 5) Øsehjul. a) Perronets Øsehju] med Spiralgange er indrettet efter Principet for de Gamles Tympanum. Celler, der gaa ind til Axea af Hjulet, fylde sig mere eller mindre i Omkredsen og udtømme sig ved Axen. Fig. 131 viser et saadantHjul. Imellem to parallele, verticale Sidevægge A af Hjulet, hvilke Vægge ere