Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
at de søndersJaa Rørene. De fremkomme ikke blot ved Stemplet,
men overalt hvor der tindes Knæk eller skarpe Ombøininger paa
Ledningen kan et Stød fremkomme. Midlerne til at hindre Stød
er at gjøre baade Suge- og Stigrorene saa korte som muligt
og undgaa alle Knæk og Ombøininger saa vidt muligt, lig. 135
viser som Exempel en Pumpe, bestemt til at tage Vandet fra
en noget bortliggende Beholder, der er da ikke anbragt saa
langt et Sugerør, at dette kunde naa Beholderen, men et ganske
kort Sugerør, der tager Vandet fra en Brønd, som forsynes fra
Beholderen gjennem et langt horizontalt Rør, hvorigjenneni dei
vil gaa en rolig Strøm uafhængig af Pumpestemplets Hastigheds-
variation.
Et andet Middel er Vindkj edler. Herved forstaaes Be-
holdere, fyldte med Luft, som kunne anbringes baade paa Stig-
ror og Sugerør, saa nær ved Pumpen som muligt: Luften i disse
vil da paa Grund af sin Elasticitet bevirke, at kun den Vand-
masse, der ligger mellem Vindkjedel og Pumpe, følger Stemplets
Bevægelse, hvorimod døn øvrige Vandmasse i Røiene faaei en
mere jevn Hastighed, idet denne Hastighed afhænger af Trykket
i Vindkjedlen og dette er tilnærmelsesvis constant, naar Vind-
kjedlen er tilstrækkelig stor.
En Sugevindkjedel vil i do fleste Tilfælde kunne undværes,
anvendes en saadan, da sættes dens Volumen = Pumpens nyttige
Rumfang.
En Trykvindkjedel er derimod oftere nødvendig, dens Vo-
lumen tages 2 a 4 Gange Pumpens, størst ved enkeltvirkende
Pumper. Fordres der særlig Regelmæssighed af Vandets Hastig-
hed, gjøres Vindkjedlen endnu større.
Constru etionen afPumperne og der es Ny tt evir k n i n g.
1) Stem plets Middelhastighed gjøres fra 0.5 til 1.5 Fod
i Secundet, den kan, naar Rør og Ventiler laa Areal =
Halvdelen af Stempelarealet, hvilket man sædvanligt giver dem,
ikke overskriee 1; Fod, uden at derved opvækkes store dyna-
miske Modstande, som formindske Virkningsgraden.
2) Tværsnit af Suge- og Stigerør oftest lig med det
halve Stempelareal, Klap- og Ventilaabninger ligesaa.
3) Stempelslagets Længde maa rette sig dels efter de