Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

45 2) Vindfang med hule, pyramideformede Skjærme, der tjene som Vinger. Fig. 30 ß viser en Horizontalprojection af et saa- dant Vindfang. C A, C B, CD og CE ere horizontale Arme, der ere be- fæstede til Axlen C. Mellem Enderne af Armene ere anbragte Stænger, som AB, BD o. s. f. og paa disse ere de hule, pyra- mideformede Skjærme FF og GG anbragte. Kommer nu Vinden •nd i Retning af Pilen a, saa ville Skjærmene G G paavirkes af den i deres Hulhed, hvorimod de to andre ville vende Spidsen mod Vinden og derved kun paavirkes med et ringere Tryk. Axlen C vil altsaa dreie sig i Retning af Pilen b. Skjærmene kunne ogsaa indrettes til at lukke sig, naar Vinden virker paa deres Spids og at aabne sig i de Stillinger, hvor de vende Aabningen mod Vinden. Vindfang forsynede med Arme, der danne et Gitter, ved hvilket Seil kunne lægge sig an (Fig. 30 y). Vingernes Arme ere betegnede som i foregaaende Figur, Seilene ved F. De punkterede Linier g angive Snore, ved hvilke Seilets ene Ende er forbundet med den Arm, mod hvilken det ikke skal lægge sig an, medens Seilets modsatte Kant er fæstet langs Kanten af den nærmest liggende Gitterarm. En Vind, der kommer i Retning af Pilen a, giver Seilene de i Figuren angivne Stillinger, hrorved Axlen C dreies i Retning af Pilen b. 4) Dreielige Vinger, der selv efter Vindens Retning lægge s’g an mod Armene af et Vindfang (Fig. 30 å). A er en vertical Axe, der har Arme b, hver bestaaende af to horizontale Bomme. Vingerne c ere enten Træflagger eller lette Rammer, beklædte med Seüdug eller Lignende. Hvei Vinge er dreielig om to Tapper d i Bommenes Yderender, og i Jen Ende, der er modsat Tapperne, have de et Beslag c for- oven og forneden, der kan lægge sig an mod Bommene. Naar Vinden kommer i den ved Pilen C angivne Retning, ville Vin- gerne indtage de i Horizontalprojectionen angivne Stillinger, og Axlen A vil dreie sig i Retning af Pilen D. Man har indrettet dette Slags Vindfangs Vinger til at svækkes oaar Vinden blev for voldsom, enten vilkaarligt eller ved Vin- dens egen Kraft, og man har delt Vingerne i mindre Dele, men d°g har det vist sig ved dette Vindfang, der iøvrigt giver bodre