Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

46 Virkning end de tidligere omtalte, at det under heftige Vindstød slaaes istykker. b) Verticale Vindfang. Disse bestaa af Flader, der ligge noget nær i en Vertical- plan, der staaer foran paa Vingeaxlen, som har en skraa Stil- ling, dog ikke meget afvigende fra den horizontale. De nævnte Flader (Vingerne) have en Heldning mod Vingeplanen, saa at naar Vinden kommer i Retning af den Verticalplan, som gaaer igjennem Axlen, saa dreies denne. Axlen med sit Vindfang ligger paa en Bygning, et smalt Hus, og efter Axlens Anbringelsesmaade inddeles Møllerne i: «) Stubmøller, hvor Axlen ligger øverst i et Hus, der kan dreies om en vertical Tap (Stubben), der gaaer op i Husets nederste Del. ß) Hollandske Møller eller Hatmøller, hvor Axlen hviler i den øverste Del, Hatten, af Møllen, og Hatten kan dreies, idet den hviler paa Ruller eller paa Klodser, der atter hvile paa en Ring, der danner den horizontale Overkant af det under Hatten anbragte Møllehus. Møllehuset, baade ved Stubmøller og ved Hatmøller, gjøres, for at skaffe Plads til de Maskiner, der skulle drives ved Vind- fanget, som oftest bredere forneden end foroven; jo mere Huset breder sig nedefter paa den Plads, som Vingerne skulle passere, jo mere skraat maa man lægge Vindfangets Axe], for at Vin- gerne kunne bære frit af Huset. Axlens Skraaning er sæd- vanligt 8—15°. Tegninger findes i Christians mecanique, Leblancs recuilles etc. paa Tegnestuen i Læreanstalten. Møller, der staa umiddelbart paa Jorden, kaldes Jordmøller; de kunne være enten Stubmøller eller Hatmøller. Jordmøller kunne kun anvendes paa en større Plaine, og da Vinden maa stryge langs ad denne til Vindfanget, saa have disse Møllers Vindfang en meget jevn og stadig Paavirkning af Vinden. Kun en Part af Vingeplanen tør fyldes med Seil, da Vinden ellers hindres i at slippe bort efter at have udøvet sit Tryk paa Vingerne. Ifølge practiske Erfaringer bruges i Reglen kun 4 Vinger