Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

so Modtagere for Arbejdsmængde, der udvikles ved Varme. Varmen benyttes til at opvarme Luft, meddele den Spæn- ding og derved frembringe Bevægelse, eller den anvendes til at forvandle draabeflydende Legemer til Dampe med Spænding, og disse anvendes da ti] at bevæge Maskiner. Det er i det Væ- sentlige kun Vanddamp, der har vist sig practisk brugbar til Øieinedet, og dette Afsnit kommer derfor i Hovedsagen til at handle om Dampmaskinerne og deres Tilbehør. A. Udviklings apparaterne for Vanddampe. Disse ere Dampkjedlerne, og ved dem bliver at omtale: a) Formen i Henseende til Styrke, Dampudviklingens Stør- relse, d. e. Ildens fordelagtige Virkning paa dem. b) Brændsel, Ildsted, Udcanaler og Skorsten. c) Kjedlernes Tykkelse og Forbinding. d) Visere for Vandstanden og Midler til Forsyning med Vand, uafhængige af' Dampmaskinen. e) Visere for Spændingen og Midler til at opgive den. f) Farerne for Kjedler s Sprængning. g) Biapparater ved Kjedlerne. a) Kjedlernes Form. En Kjedel af Form som en hul Kugle vilde frembyde den største Modstand mod Forandring af sin Form, men ved et Ind- hold af en vis Størrelse vil dens Overflade være saa lille, at Flammen ikke kan virke fordelagtigt paa den; derfor bruges andre Former, især Cylinderformen. I Henseende til den fordelagtigste Virkning af Flammen bemærkes, at Ildens Virkning paa concave Flader er virksom- mere end paa convexe. Naar man dernæst kan indrette det saa, at den nærmeste Del af Flammen kommer til at virke paa Flader, der ligge nær ved Overfladen af Vandet i Kjedlen, saa ville Dampe, der udvikles paa disse Flader, kun have ringe Modstand at overvinde, saa de udvikles let; derefter vil det være hensigtsmæssigst om man under Flammens eller Røgens Gang lader være, saavidt muligt, en constant Differens mellem Flammens eller Røgens Varme og Vandets Varme. Med andre