Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

49 Der er ved enhver Belastning et constant Forhold imellem c °g v. Da Formen af Vingerne ogsaa er constant eller om- trent constant, saa kan et Vindfangs Nyttearbeidsmængde, naar een Vinges Areal sættes — A, sættes lig J Pv = Ci A . c3 = N, hvor N er hele Vindfangets Arbeidsmængde, A Arealet i Q Fod af een Vinge, c Vindhastigheden i Fod, og Ci en Constant, bestemt ved Erfaring; den er — O.0020— O.0025. Denne Formel gjælder Vindfang med 4 rectangulaire Vinger. Vingernes Brede er | til | af Længden. Naar Møllehuset, paa den Del af det, der passeres af Vin- gerne, gjøres meget bredt og meget bredere forneden end for- oven, saaledes som det er Tilfældet ved vore sædvanlige hol- landske Møller, gives ofte Vingens yderste Element en Vinkel, over Vingeplanen = 4°— 6° for derved at erholde et Tryk af Vinden, som bevirker, at Seilet bliver liggende, medens Enden af Vingen passerer Huset og altsaa erholder bagfra et Tryk, hidrørende fra Luftstrømmens Tilbagekastning fra Huset. Vingen Miver herved endmere hul imod Vinden. Smeaton har fundet, og det er iøvrigt stadfæstet ved Er- faring, at man vinder i Nyttevirkning ved at gjøre Vingerne bredere ved Yderenden end inde ved Axlen. Ofte tilveiebringes denne forøgede Brede ved Hjælp af Vindbrædderne. Til at dreie Møller i Vinden og afstive Vindfanget i den Stilling, i hvilken den derved anbringes, anvendes en Stjert, der gaaer ud til den Side, der er modsat Vingernes. Ved Hat- Hiøller gaaer denne Stjert ud fra Hatten, ved Stubmøller er den °fte tillige Trappeleie for Huset. Iøvrigt har man undertiden Apparater, der skulle tjene til, ved Vindens egen Kraft at dreie Hatten med Vindfanget i Vin- ^en- De virke sædvanligt for langsomt, naar Vinden spiinger hurtigt rundt. Ligeledes har man Mechanismer til vilkaarlig eller automatisk Svækning af Vingerne. Tegninger at saadanne indretninger findes i flere Skrivter, f. Ex. i Christians meca- nique, p], 12, der findes paa Tegnestuen i Læreanstalten. 4