Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

56 virkningsflades Productionsevne og den indirecte. Den directe o: den, der ligger om og over Ilden paa Risten, virker stærkest, da den modtager baade Straalevarme og Ledevarme, den indi- recte o: Canal og Rørflade modtager væsentligst kun Lednings- varme. Ved faste Kjedelanlæg, der tilsigte stor Brændselsoeconomi, gives ofte større Ildpaavirkningsflader end de anførte. Ligeledes gives smaa Dampkj edler, skjøndt de kun have en kort Ledning af Flammen, noget større Ildspaavirknings- flade for at bøde paa de Uregelmæssigheder ved Ildens Pasning, der let indtræder ved dem. b) Brændslet og Ildsted. Ildcanaler og Skorsten. Gode Stenkul give 6000 .til 7000 Varmeenheder pr. Pund. Tørv omtrent 2500 V. og lufttørrrt Træ 2500 til 3000 V. En god Dampkjedel kan gjøre 0.65 — O.75 af de anførte Varme- mængder nyttig til Dampudvikling. Betragtes nu bedste Slags Steenkul, indeholdende 7000 V. pr. ti, saa giver Kjedlen af disse høist 0.75 X 7000 V. = 5250 V. som nyttig Virkning. Antages, at Vandet, der føres til Kjedlen, som ved Conden- sationsmaskiners Kjedelanlæg, har 30° C., og der skal udvikles Damp med Varmemængde pr. it 650 V., saa skal der for hvert tt Damp fra Kjedlen meddeles en Varmemængde = 650 — 30 = 620 V. Herefter vil der altsaa, ved Forbrændingen af 1 Ti Kul høist kunne opnaaes en Udvikling 5250 V. own 620 V. P Saa meget erholdes ikke altid. Man regner, at ved sæd- vanlige gode Kul og ved almindeligt gode Kjedelanlæg erholdes 6 Tt Damp ved Forbrænding af hvert 7T Kul. Ved mange Høitrykskjedler erholdes endog kun 4—5 TT Damp for 1 7T Kul. Ved at bruge Petroleum (Jordolie) som Brændmateriale har St. Claire Deville fundet, at man ved et dertil indrettet Apparat af Amerikaneren Mr. Works kunde udvikle 15 TF Damp ved Forbrændingen af 1 Tt Olie. Risten for Stenkul, Træ og Tørv. Den dannes af Stænger, som oftest af Støbejern, som fremstillet i Fig. 46. Hver Stang