Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

har Bryster, soma, der kunne holde Aabning mellem Stængerne, nied Enderne hvile de paa Underlagene. For Stenkul er Breden af Stangen foroven mellem Aab- ningerne 1 til 1-| Tomme, for Træ og Tørv £ til | Tom. Høiden paa Midten h er ’ til | af Længden l. Riststængerne gjøres smallere forneden, for at Aske og Slagge let kan falde fia. Summen af Aabuingerne mellem Riststængerne gjøies for Stenkul == 1 til \ af Ristarealet, for Træ og Torv derimod omtrent af Ristarealet. Riststængerne maa paa Underlaget kunne skyde sig frit ved Længdeudvidelsen paa Grund af Heden. Pladsen til forskyd- ning maa være l. For at Stængerne ikke skulle bøie sig giver man dem ofte ved Støbningen en Bugt at Overkanten opad = -j-q Riststænger af Smedejern, der bruges ved intensiv i orbræn- ding eller ved store Rister, faa samme Brede og samme Bryst som Støbejerns Stænger, men deres Tværsnit mellem Brysterne bliver i Reglen qvadratisk. Undertiden giver man støbte Ristestænger en J ordybnin& i Oversiden, for at Aske kan leire sig deri og som en slet Varme- leder forhindre, at Stængerne hedes for stærkt. En Riststang gjøres ikke gjerne længere end 3 til 3* Pod i det Højeste; skal Risten være længere anbringes to Sæt Rist- stænger. I Henseende til Ristarealet kan 1 Fod forbrænde 13.4 ST gode Kul i Timen, hvorved udvikles omtrent 6 x 13.» = 8O.< ff Damp i Timen, eller 1.3» $ Damp i Minutet. Da et Pund Damp > Mioutet udfordrer omtrent 13 Fods Udpaavirkningsflade, saa svarer I.34 x 13 O Fod = 17.» Mpaavirkningsflade lil 1 Fod Ristflade, omtrent. Cavé har fundet Forholdet s°m 17 : 1. Een Q Fod Ristflade kan forbrænde omtrent 16 7T Træ eller Tørv. Man bruger dog ofte større Ristarealer, men da i Regle i °gsaa større Ildpaavirkningsflader. Ved Locomotivkjedler, hvor der er kunstig Træk, ei arealet, naar der brændes Cokes, til 6’0 af Jldpaavirkninbs a