Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
Ql ^yk paa Tommen, bruges et bøiet Rør af Jern (Fig. 54). Det har overalt ens Diameter, og Maalevædsken er Qvægsølv. Trykket fra Kjedlen driver Vædsken ned i den inderste Gren °g netop lige saa meget løfter den sig i den yderste Gren. En Jern,svømmer a hviler paa Vædsken i den yderste Gren, den bærer en Stilk med en Kugle paa Overenden, der viser paa en Maalestok b, der sædvanligt er inddelt i Tommer. Qvægsølv- høiden h, der maaler Spændingen af Dampen, er det dobbelte af Stilkens Stigning, saa hver Tommes Stigning svarer til 2 Tom. Differentstryk af Dampen i Kjedlen eller omtrent 1 tt pr. Tomme. Undertiden forbindes et videre Jernrør A med et smallere Glasrør B (Fig. 55). Naar der er Spænding i Kjedlen — Atmo- sphærens staaer Qvægsølvet i begge Grene i lige Høide, d. e. efter Linien IK. Men indtræder der i Kjedlen høiere Spænding, saa at Qvægsølvet i Glasrøret stiger til L, saa maales Differents- trykket ved Qvægsølvsøilen h, men aflæses ved hi. Er Tvær- snittet af Jernrøret = ai, saa er h — hi Herefter inddeles Maalestokken langs Glasrøret. F. Ex. hvis — » O.i, saa bliver hi — A; skal h nu maale Spændingen i S pr. 1.1 Tomme svarer hvert ft til 2 gi. franske Tommer, saa bliver Inddelingerne paa Maalestokken — 2 Tom,, 1T idet man gaaer ud fra IK som Nulpunct. En saadan Trykmaaler kan anvendes med Fordel ved Middeltryk fra 8 til 40 S Differentstryk pr. G Tomme, ja endog for høie Spændinger. 2) Ellers bruges for høie Spændinger Trykmaalere med aabent Glasrør, som Fig. 56. A er Damprøret fra Kjedlen, en Beholder med Qvægsølv, C et verticaltstaaende Glasrør, der er passet damptæt ind i Oversiden af B, og som gaaer ned tiJ Bunden af denne Beholder, hvor det har en lille Aabning. Man kan nu indrette det saa, at ved en Spænding i Kjedlen W Atmosphærens staaer Qvægsølvet i lige Høide i C og B, °g Qvægsølvoverfladen i B bliver da Nulpunct for Differents- trykket. Kommer der nu Dampspænding i Kjedlen vil Qvæg- sølvet stige i C, f. Ex. til a, og Differentstrykket maales da ved