Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere
Forfatter: C. G. Hummel
År: 1875
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 153
UDK: TB Gl. 621.0 Hum
1ste Del.
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ql
^yk paa Tommen, bruges et bøiet Rør af Jern (Fig. 54).
Det har overalt ens Diameter, og Maalevædsken er Qvægsølv.
Trykket fra Kjedlen driver Vædsken ned i den inderste Gren
°g netop lige saa meget løfter den sig i den yderste Gren. En
Jern,svømmer a hviler paa Vædsken i den yderste Gren, den
bærer en Stilk med en Kugle paa Overenden, der viser paa en
Maalestok b, der sædvanligt er inddelt i Tommer. Qvægsølv-
høiden h, der maaler Spændingen af Dampen, er det dobbelte
af Stilkens Stigning, saa hver Tommes Stigning svarer til 2 Tom.
Differentstryk af Dampen i Kjedlen eller omtrent 1 tt pr. Tomme.
Undertiden forbindes et videre Jernrør A med et smallere
Glasrør B (Fig. 55). Naar der er Spænding i Kjedlen — Atmo-
sphærens staaer Qvægsølvet i begge Grene i lige Høide, d. e.
efter Linien IK. Men indtræder der i Kjedlen høiere Spænding,
saa at Qvægsølvet i Glasrøret stiger til L, saa maales Differents-
trykket ved Qvægsølvsøilen h, men aflæses ved hi. Er Tvær-
snittet af Jernrøret = ai, saa er h — hi Herefter
inddeles Maalestokken langs Glasrøret. F. Ex. hvis — » O.i,
saa bliver hi — A; skal h nu maale Spændingen i S pr.
1.1
Tomme svarer hvert ft til 2 gi. franske Tommer, saa bliver
Inddelingerne paa Maalestokken —
2 Tom,,
1T
idet man gaaer ud
fra IK som Nulpunct. En saadan Trykmaaler kan anvendes
med Fordel ved Middeltryk fra 8 til 40 S Differentstryk pr.
G Tomme, ja endog for høie Spændinger.
2) Ellers bruges for høie Spændinger Trykmaalere med
aabent Glasrør, som Fig. 56. A er Damprøret fra Kjedlen,
en Beholder med Qvægsølv, C et verticaltstaaende Glasrør,
der er passet damptæt ind i Oversiden af B, og som gaaer ned
tiJ Bunden af denne Beholder, hvor det har en lille Aabning.
Man kan nu indrette det saa, at ved en Spænding i Kjedlen
W Atmosphærens staaer Qvægsølvet i lige Høide i C og B,
°g Qvægsølvoverfladen i B bliver da Nulpunct for Differents-
trykket. Kommer der nu Dampspænding i Kjedlen vil Qvæg-
sølvet stige i C, f. Ex. til a, og Differentstrykket maales da ved